Arbejdstid og hviletidsbestemmelser fyldte på højskoletræffet 2023

På højskoletræffet, som blev afviklet i slutningen af uge seks, var deltagerne tilsyneladende enige om to ting: Den uregulerede arbejdstid er et problem for lærerne på mange højskoler, og løsningen på problemet hedder en overenskomst.

Meningsforskellene dukkede op, når deltagerne drøftede, hvad man lokalt skal gøre, indtil højskoleområdet får sin overenskomst.

At arbejdstiden giver problemer på mange højskoler, er blevet klokkeklart, efter at der er kommet fokus på arbejdsmiljølovens fridøgns- og hviletidsbestemmelser.

Bestemmelserne, som også gælder for højskolerne, siger, at arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet, så de ansatte ”… får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer”.

Loven fastslår samtidig, at de ansatte skal have et fridøgn hvert syvende døgn. Fridøgnet skal ligge i umiddelbar forlængelse af en hvileperiode, så den ansatte har 35 timers sammenhængende frihed. Det er arbejdsgiverens ansvar at tilrettelægge arbejdet, så planlægningen overholder reglerne.

Der er løsninger
Flere træfdeltagere fortalte, at deres højskole allerede planlægger inden for lovens ord. Og deres beretninger viste, at bestemmelserne ikke giver de uoverstigelige problemer for højskolearbejdet, som nogle har forudset; højskolerne kan godt planlægge, så de overholder loven.

Malthe Ibsen Sørensen fortalte, at på Ubberup Højskole, hvor han arbejder, slutter aftenvagten klokken 21, så han kan godt møde på skolen næste dag og samtidig overholde 11-timersreglen. Efter at debattens bølger ramte Ubberup, har han konstateret, at skolens planlægning allerede overholder reglerne. Kun omkring særlige arrangementer og rejser kan der være nogle udfordringer.

Lene Weigelt fra Brenderup Højskole fortalte tilsvarende, at skolens nye forstander, som ikke kommer fra højskoleverdenen, fra dag et meddelte de ansatte, at loven naturligvis skal overholdes, og at det er muligt at drive en god højskole inden for rammerne. Den udmelding var Lene Weigelt glad for:

»Det er utrolig rart med en så klar melding fra forstanderen. Så behøver vi ikke at bruge tid og kræfter på det«, sagde hun.

Arbejdet er grænseløst
Andre deltagere fortalte helt andre historier om prekære arbejdsforhold.

Nogle fortalte, at deres forstander mente, at arbejdsmiljøloven ikke gælder for højskolerne, og at højskolerne kan lave deres egne regler. En fortalte, at når nye lærere spørger, hvornår aftenvagten slutter, ledsages spørgsmålet oftest af en trykkende tavshed. For vagten slutter ikke. Den glider umærkeligt over i næste dags arbejde.

Simon Langkjær fra Rødding Højskole har længe tænkt over, hvordan man sikrer, at højskolelærerarbejdet tilrettelægges på en måde, så det er til at leve med for alle. Og han var kommet frem til, at løsningen skal finde i det større vi, som han lærer sine elever om:

Tvivl om vejen
Spørgsmålet om arbejdsmiljøloven og tilrettelæggelsen af arbejdstiden blev brandvarmt, efter at flere højskolemedlemmer henvendte sig til Frie Skolers Lærerforening og spurgte, om hviletidsbestemmelserne gælder på højskolerne.

Foreningens konsulenter svarede, at det gør den. Den gælder for alle arbejdspladser. I den forbindelse blev foreningen opmærksom på, at folkehøjskolernes forening, FFD, i sin rådgivning og på sin hjemmeside påstod, at højskolerne lokalt kan fravige reglerne. FFD har siden rettet sin rådgivning.

Men spørgsmålet om, hvad man skal gøre lokalt her og nu, deler vandene: Skal Frie Skolers Lærerforening holde fast på, at fravigelser forudsætter en overenskomst, som sikrer medlemmerne, eller kan og skal foreningen indgå lokale aftaler om at fravige reglerne (mod – for eksempel – at få andre fordele for lærerne)?

Nogle træfdeltagere mente, at det kunne være en god idé at forhandle lokale fravigelser og på den måde vise højskolerne, at den danske aftalemodel fungerer – også på højskoleområdet. Andre argumenterede for, at foreningen bør holde fast ved, at fravigelser kræver lokale tillidsrepræsentanter, som er beskyttede og kan forsvare lærernes arbejdsmiljø. Som en af deltagerne sagde:

»Uden overenskomst og tillidsrepræsentanter kommer vi som lærere til at forhandle med en pistol for panden«.

Højskoleudvalgets forkvinde, Sigrid Launborg Dahl, sagde opsummerende, at det er et spørgsmål fyldt med dilemmaer:

»På den ene side vil vi ikke stå som stivstikkere, der spænder ben for højskoleformen og det fleksible arbejde. På den anden side kan vi heller ikke bare give det hele væk«.

Men Sigrid Lauenborg Dahl understregede, at fravigelser kræver gode aftaler, og at det kun opnås med ligeværdige forhandlingsparter:

»Hvis vi skal indgå lokale aftaler om at fravige loven, så må aftalerne forhandles mellem to lige stærke parter, som har kendskab til de lokale forhold. Og den situation opnår vi først, når vi har en overenskomst«, sagde forkvinden.