Er du som højskolelærer forhindret i at holde ferie på grund af en feriehindring, skal ferien holdes på et senere tidspunkt i ferieafholdelsesperioden. Du skal aftale med højskolen, hvornår din erstatningsferie holdes.
Ferie optjenes i ferieåret, der løber fra den 1. september til den 31. august (12 måneder), og ferie skal afvikles i ferieafholdelsesperioden, der løber fra den 1. september til den 31. december (16 måneder). Erstatningsferie skal derfor som udgangspunkt holdes inden den 31. december i den relevante ferieafholdelsesperiode.
Hvis du på grund af sygdom eller barsel er forhindret i at holde din ferie i ferieafholdelsesperioden, overføres op til fire ugers ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Den 5. ferieuge udbetales.
Den overførte ferie skal afholdes i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Er du også ferieforhindret på grund af sygdom eller barsel ved udgangen af denne, kan ferien udbetales.
Udgangspunktet for afvikling af erstatningsferie er, at du har ret til at holde tre ugers hovedferie i sammenhæng. Du har desuden ret til at holde de sidste to ugers ferie som sammenhængende perioder af mindst fem dages varighed. Gør driftsmæssige hensyn det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage.
Kan du og skolen ikke blive enige om, hvornår ferien skal holdes, kan skolen varsle ferien til afvikling.
Hovedferien skal varsles med tre måneders varsel, og restferie med én måneds varsel. Foreligger der særlige omstændigheder, kan skolen dog varsle ferien med en kortere frist. Raskmeldes du f.eks. på et tidspunkt, hvor der er kort tid til udløb af ferieafholdelsesperioden kan skolen derfor varsle erstatningsferien med kortere varsel.
Hvis du på grund af sygdom eller barsel er forhindret i at holde din ferie i ferieafholdelsesperioden, overføres op til fire ugers ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Den 5. ferieuge udbetales.
Den overførte ferie skal afholdes i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Er du også ferieforhindret på grund af sygdom eller barsel ved udgangen af denne, kan ferien udbetales.
Hvis du på grund af andre feriehindringer end sygdom og barsel er forhindret i at holde din ferie i ferieafholdelsesperioden, overføres op til fire ugers ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Den 5. ferieuge udbetales.
Den overførte ferie skal holdes i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Foreligger feriehindringen fortsat ved udgangen af denne, overføres ferien igen. Der er således ikke mulighed for udbetaling af den overførte ferie.