Højskolelærernes livsløn skraber bunden

Som højskolelærer er du lavest lønnet blandt ligemænd, når man sammenligner læreres livsløn. Det viser en analyse, Frie Skolers Lærerforening har lavet på baggrund af data fra økonomistyrelsen og kommunerne. 

I modsætning til tidligere bruger den nye analyse ikke rene gennemsnitstal. Nu følger analysen de løntrin, som gælder for højskolelærerne, og som FFD bruger i deres beregninger. Og den nye fremstilling viser interessante sammenhænge.

Analysens resultater
Frie Skolers Lærerforenings nye analyse bekræfter, at højskolelærerne er lavtlønnet, når man sammenligner med andre løngrupper.

Analysen bekræfter desuden, at højskolelærernes begyndelsesløn ligger under begyndelseslønnen for lærere på de frie skoler og for folkeskole- og gymnasielærerne.

De første tre år, du arbejder som højskolelærer, tjener du mindre end andre lærergrupper. Og hvis man ser på, hvad du tjener i løbet af et arbejdsliv på for eksempel 30 år, vil du som højskolelærer tjene …

• 228.412 kr. mindre end en efterskolelærer;
• 498.508 kr. mindre end en lærer på en fri grundskole;
• 945.340 kr. mindre end en folkeskolelærer;
• 3.193.732 kr. mindre end en gymnasielærer.

Beregningen af livslønnen medtager både den centralt bestemte løn, de lokale løndele og pensionskroner.

På grund af de hop, der er på højskolelærernes løntrin, er du som højskolelærer ikke bagud gennem hele dit arbejdsliv.

Fra det 6. til det 12. anciennitetsår tjener du mere som højskolelærer end som efterskolelærer.

Det betyder, at du fra det 7. til det 17. år samlet set har tjent mere som højskolelærer end en gennemsnitlig efterskolelærer vil have tjent.

Og i det 10., 11. og 12. år har du samlet tjent mere som højskolelærer, end hvis du havde arbejdet lige så længe som lærer på en gennemsnitlig fri grundskole.

Men på alle andre tidspunkter i dit arbejdsliv vil du have tjent mindre som højskolelærer end en tilsvarende lærer med samme anciennitet vil have tjent (tabellen herunder).

De lokale dele mangler
Når din løn som højskolelærer ligger så lavt, skyldes det, at højskolerne er karrige med at udbetale og udvikle de lokale løndele.

Din løn består ifølge ansættelsesbekendtgørelsen af en centralt bestemt basisløn og tillæg samt en tillægsdel, som besluttes lokalt af den enkelte højskole. Og som Frie Skolers Lærerforening tidligere har vist, udbetaler højskolerne mindre i lokale løn end andre skoleformer.

Mens de lokale løntillæg på for eksempel efterskolerne i gennemsnit udgør 7,6 procent af lønsummen, udgør de på højskolerne kun 2,03 procent af lønsummen i gennemsnit.

Mens de andre frie skoler har udviklet de lokale løndele, siden de blev indført, er der ikke sket det samme på højskolerne. Det skyldes blandt andet, at de andre skoleformer har tillidsrepræsentanter, som forhandler de lokale løndele på kollegernes vegne.

Frie Skolers Lærerforening analyser viser, at skoler, hvor der er en tillidsrepræsentant, får højere lokalløn. Det er altså et argument for at få dine kolleger til at melde sig ind, så I kan få højere løn.

Men indtil overenskomsten kommer, kan du som højskolelærer og medlem kan du være med til at påvirke skolens lokale løndele. Tjek Frie Skolers Lærerforenings guide til den lokale løn.