Den lokale tillægsdel: Derfor står din løn i stampe
Som højskolelærer ligger din basisløn højere end andre læreres. Alligevel tjener du mindre end dem. Det skyldes, at de får meget mere i lokale tillæg
Indtil 2005 var højskolelærernes løn centralt fastsat. Som højskolelærer fik du altså den løn, der blev fastsat af den statslige arbejdsgiver – skolerne skulle udbetale den fastsatte løn.
Men i 2005 gik Slots- og Kulturministeriet lige som de fleste andre statslige områder over til en ny lønmodel, hvor lønnen består af en basisløn samt funktions- og kvalifikationstillæg, samt engangsvederlag. Det var et ønske fra arbejdsgiverne, som indebærer, at en større del af lønnen aftales lokalt. Tanken er, at den enkelte skole får mulighed for at prioritere lønkronerne, så det passer til skolens profil. Skolen kan for eksempel prioritere og belønne boglige og fag-faglige kompetencer, eller den kan give tillæg til praktisk-kreative lærerprofiler.
Tanken – og løftet – fra arbejdsgiverne var, at den samlede løn stadig skulle udvikle sig, men lønudviklingen skulle især ligge på de lokale tillægsdele, der på den måde ville komme til at fylde en stadig større del af den samlede løn.
I praksis har det udviklet sig anderledes. For højskolerne udbetaler så ringe tillægsdele, at lærernes samlede løn udvikler sig mindre end de sammenlignelige faggruppers. Den centralt aftalte løn stiger lige som på alle andre områder. Men de lokale løntillæg står i stampe. Derfor udvikler den samlede løn sig kun svagt.
Det gælder for grund- og efterskolelærerne, der af netop den grund halter efter folkeskolelærerne. I øjeblikket ligger grundskolerne 10.000 kroner efter folkeskolelærernes årsløn, mens efterskolelærerne ligger 20.000 kroner efter.
Og det gælder i ekstrem grad på højskoleområdet. For højskolerne udbetaler i gennemsnit ekstremt lave tillægsdele. Mens grundskolelærerne i gennemsnit tjener 38.000 kr. om året i lokale tillæg, og efterskolelærernes lokale tillæg er på 34.000 kroner, ligger højskolelærerne i gennemsnit på godt 8000 kroner.
Det betyder, at højskolelærernes samlede løn i gennemsnit ligger under både grund- og efterskolelærernes. Og det betyder, at højskolelærerne i gennemsnit tjener 30.000 kr. mindre end folkeskolelærerne.
Gennemsnitlige lokale løndele for fuldtidsansatte lærere på frie grundskoler (blå), efterskoler (orange) og højskoler (grå) i 2020, 2021, 2022 og 2023.