Det fremgår af ansættelsesbekendtgørelsen for højskolelærere, at en højskolelærers løn består af “… en basisløn og en tillægsdel” (§6, stk. 3).
Frie Skolers Lærerforening fortolker det sådan, at højskolen ud over basislønnen skal udbetale en tillægsdel til alle højskolelærere. Omvendt står der intet om, hvor stor tillægsdelen skal være.
Tillægsdelen, som svarer til den lokalt forhandlede løn på de frie grundskoler og efterskoler, kan bestå af
Det er skolen, som afgør, hvilke tillæg du kan få, og hvad du får dem for. Og det er skolen, som afgør, hvor højt de enkelte tillæg er. Tillæggenes størrelse mv. burde fremgå af højskolens lønpolitik.
Hvis skolen ikke har en lønpolitik, er det forstanderen, du kan og skal forhandle tillæg med.
Det fremgår ikke af ansættelsesbekendtgørelsen, hvordan de lokale tillægsdele reguleres.
Som højskolelærer ligger din basisløn højere end andre læreres. Alligevel tjener du mindre end dem.
Det skyldes, at både folkeskolelærere og lærerne på de andre frie skoler får meget mere i lokale tillæg.
Tanken er, at den enkelte skole får mulighed for at prioritere lønkronerne, så det passer til skolens profil. Skolen kan for eksempel prioritere og belønne boglige og fag-faglige kompetencer, eller den kan give tillæg til praktisk-kreative lærerprofiler.
Tanken – og løftet – fra arbejdsgiverne var, at den samlede løn stadig skulle udvikle sig, men lønudviklingen skulle især ligge på de lokale tillægsdele, der på den måde ville komme til at fylde en stadig større del af den samlede løn.
I praksis har det udviklet sig anderledes.