En højskolelærer tjener i gennemsnit 2847 kroner mindre i løn end en lærer i folkeskolen. Hver eneste måned.
Som højskolelærer ligger din løn højere end de andre læreres, når det alene handler om basislønnen. Alligevel tjener du mindre end dem. Det skyldes, at både folkeskolelærere og lærerne på de andre frie skoler får meget mere i lokale tillæg.
Indtil 2005 var højskolelærernes løn centralt fastsat. Som højskolelærer fik du altså den løn, der blev fastsat af den statslige arbejdsgiver – skolerne skulle udbetale den fastsatte løn.
Men i 2005 gik Slots- og Kulturministeriet lige som de fleste andre statslige områder over til en ny lønmodel, hvor lønnen består af en basisløn samt funktions- og kvalifikationstillæg, samt engangsvederlag. Det var et ønske fra arbejdsgiverne, som indebærer, at en større del af lønnen aftales lokalt. Tanken er, at den enkelte skole får mulighed for at prioritere lønkronerne, så det passer til skolens profil. Skolen kan for eksempel prioritere og belønne boglige og fag-faglige kompetencer, eller den kan give tillæg til praktisk-kreative lærerprofiler.
Tanken – og løftet – fra arbejdsgiverne var, at den samlede løn stadig skulle udvikle sig, men lønudviklingen skulle især ligge på de lokale tillægsdele, der på den måde ville komme til at fylde en stadig større del af den samlede løn.
Din løn som højskolelærer er 30.000 kroner efter folkeskolen
I praksis har det udviklet sig anderledes. For højskolerne udbetaler så ringe tillægsdele, at lærernes samlede løn udvikler sig mindre end de sammenlignelige faggruppers. Den centralt aftalte løn stiger lige som på alle andre områder. Men de lokale løntillæg står i stampe. Derfor udvikler den samlede løn sig kun svagt.
Det gælder for grund- og efterskolelærerne, der af netop den grund halter efter folkeskolelærerne. I øjeblikket ligger grundskolerne 10.000 kroner efter folkeskolelærernes årsløn, mens efterskolelærerne ligger 20.000 kroner efter.
Og det gælder i ekstrem grad på højskoleområdet. For højskolerne udbetaler i gennemsnit ekstremt lave tillægsdele. Mens grundskolelærerne i gennemsnit tjener 38.000 kr. om året i lokale tillæg, og efterskolelærernes lokale tillæg er på 34.000 kroner, ligger højskolelærerne i gennemsnit på godt 8000 kroner.
Det betyder, at højskolelærernes samlede løn i gennemsnit ligger under både grund- og efterskolelærernes. Og det betyder, at højskolelærerne i gennemsnit tjener 30.000 kr. mindre end folkeskolelærerne.
Læs mere basisløn for højskolelærere
Læs mere om højskolelæreres lønanciennitet
Læs mere om lokale løntillæg for højskolelærere
Læs mere om lønforhandling for højskolelærere
Din løn som højskolelærer består af to dele: en centralt fastsat basisløn og en lokalt fastsat tillægsdel.
Basislønnen består af fire løntrin. Det er din anciennitet, som afgør, hvilket basisløntrin du er på. Normalt indplaceres du på løntrin 1, når du får dit første job som højskolelærer. Efter tre år skal du flyttes op på løntrin 2, efter yderligere to år skal du op på løntrin 3, mens du efter yderligere et år skal op på det sidste løntrin – løntrin 4.
Din basisløn reguleres i samme takt som den løn, der aftales ved de offentlige overenskomster.
Tillægsdelen, som svarer til den lokalt forhandlede løn på de frie grundskoler og efterskoler, kan bestå af
Det er skolen, som afgør, hvilke tillæg du kan få, og hvad du får dem for. Og det er skolen, som afgør, hvor højt de enkelte tillæg er. Tillæggenes størrelse mv. burde fremgå af højskolens lønpolitik (se her). Hvis skolen ikke har en lønpolitik, er det forstanderen, du kan og skal forhandle tillæg med.
Det fremgår ikke af ansættelsesbekendtgørelsen, hvordan de lokale tillægsdele reguleres.
Det fremgår af ansættelsesbekendtgørelsen, at din løn består af “… en basisløn og en tillægsdel” (§6, stk. 3). I Frie Skolers Lærerforening fortolker vi det sådan, at højskolen ud over basislønnen skal udbetale en tillægsdel til alle højskolelærere. Omvendt står der intet om, hvor stor tillægsdelen skal være.
Skolen kan ikke fratage dig anciennitet og dermed din basisløn. Normalt er funktionstillæg gældende så længe funktionen varetages, og kvalifikationstillæg varige.
Del link
Du kan nemt dele linket til denne side med en kollega, din tillidsrepræsentant eller på dine sociale medier
Del link
Du kan nemt dele linket til denne side med en kollega, din tillidsrepræsentant eller på dine sociale medier
Arbejdstiden for højskolelærere er for flydende, mener Inge Johnsen, der er ny forkvinde for højskolelærerudvalget i Frie Skolers Lærerforening. Højskolelæreren fra Egmont Højskolen mener, at især samværs- og rådighedstimerne er for løst definerede på mange skoler, og at løsningen ligger i en overenskomst.
Frie Skolers Lærerforening har konstateret, at der er forskellig praksis på højskolerne, om lærerne får det tillæg, som folketinget indførte for at kompensere for den tabte fridag.
Højskoletræffet 2025 finder sted den 6.-7. november på Hornstrup Kursuscenter
Inge Johnsen fra Egmont Højskolen er ny forkvinde for udvalget af højskolelærere i Frie Skolers Lærerforening. Ditte Svane fra Askov Højskole er ny næstforkvinde.
Lærernes løn og arbejdsvilkår er kun blevet forringet, siden Lars Koue Mogensen fik sit første job som højskolelærer i 1988. En overenskomst er nødvendig, hvis vilkårene skal forbedres, skriver han i dette synspunkt.
Ikke kun højskolelærerne vil få glæde af at få en overenskomst. Det vil også være med til at langtidssikre den meget specielle skoleform, som højskolerne er.
