Log på

Få adgang til låst indhold, der er forbeholdt dig som medlem.


Gå til Mit FSL

Se dine medlemsoplysninger og skriv beskeder til tillidsvalgte.

Nyhed

Højskolelærernes løn halter bagefter. Meget bagefter. 

En højskolelærer tjener i gennemsnit 2847 kroner mindre i løn end en lærer i folkeskolen. Hver eneste måned.

Som højskolelærer ligger din løn højere end de andre læreres, når det alene handler om basislønnen. Alligevel tjener du mindre end dem. Det skyldes, at både folkeskolelærere og lærerne på de andre frie skoler får meget mere i lokale tillæg.

Indtil 2005 var højskolelærernes løn centralt fastsat. Som højskolelærer fik du altså den løn, der blev fastsat af den statslige arbejdsgiver – skolerne skulle udbetale den fastsatte løn.

Men i 2005 gik Slots- og Kulturministeriet lige som de fleste andre statslige områder over til en ny lønmodel, hvor lønnen består af en basisløn samt funktions- og kvalifikationstillæg, samt engangsvederlag. Det var et ønske fra arbejdsgiverne, som indebærer, at en større del af lønnen aftales lokalt. Tanken er, at den enkelte skole får mulighed for at prioritere lønkronerne, så det passer til skolens profil. Skolen kan for eksempel prioritere og belønne boglige og fag-faglige kompetencer, eller den kan give tillæg til praktisk-kreative lærerprofiler.

Tanken – og løftet – fra arbejdsgiverne var, at den samlede løn stadig skulle udvikle sig, men lønudviklingen skulle især ligge på de lokale tillægsdele, der på den måde ville komme til at fylde en stadig større del af den samlede løn.

Din løn som højskolelærer er 30.000 kroner efter folkeskolen
I praksis har det udviklet sig anderledes. For højskolerne udbetaler så ringe tillægsdele, at lærernes samlede løn udvikler sig mindre end de sammenlignelige faggruppers. Den centralt aftalte løn stiger lige som på alle andre områder. Men de lokale løntillæg står i stampe. Derfor udvikler den samlede løn sig kun svagt.

Det gælder for grund- og efterskolelærerne, der af netop den grund halter efter folkeskolelærerne. I øjeblikket ligger grundskolerne 10.000 kroner efter folkeskolelærernes årsløn, mens efterskolelærerne ligger 20.000 kroner efter.

Og det gælder i ekstrem grad på højskoleområdet. For højskolerne udbetaler i gennemsnit ekstremt lave tillægsdele. Mens grundskolelærerne i gennemsnit tjener 38.000 kr. om året i lokale tillæg, og efterskolelærernes lokale tillæg er på 34.000 kroner, ligger højskolelærerne i gennemsnit på godt 8000 kroner.

Det betyder, at højskolelærernes samlede løn i gennemsnit ligger under både grund- og efterskolelærernes. Og det betyder, at højskolelærerne i gennemsnit tjener 30.000 kr. mindre end folkeskolelærerne.

Læs mere basisløn for højskolelærere

Læs mere om højskolelæreres lønanciennitet

Læs mere om lokale løntillæg for højskolelærere

Læs mere om lønforhandling for højskolelærere

Prøv vores lønberegner for højskolelærere

Se de seneste løntabeller for højskolelærere

Forstå din løn som højskolelærer

Din løn som højskolelærer består af to dele: en centralt fastsat basisløn og en lokalt fastsat tillægsdel.

Åbn alle

Basisløn

Basislønnen består af fire løntrin. Det er din anciennitet, som afgør, hvilket basisløntrin du er på. Normalt indplaceres du på løntrin 1, når du får dit første job som højskolelærer. Efter tre år skal du flyttes op på løntrin 2, efter yderligere to år skal du op på løntrin 3, mens du efter yderligere et år skal op på det sidste løntrin – løntrin 4.

Din basisløn reguleres i samme takt som den løn, der aftales ved de offentlige overenskomster.

Tillægsdel

Tillægsdelen, som svarer til den lokalt forhandlede løn på de frie grundskoler og efterskoler, kan bestå af

  • kvalifikationstillæg (noget du kan)
  • funktionstillæg (noget du gør)
  • engangsvederlag.

Det er skolen, som afgør, hvilke tillæg du kan få, og hvad du får dem for. Og det er skolen, som afgør, hvor højt de enkelte tillæg er. Tillæggenes størrelse mv. burde fremgå af højskolens lønpolitik (se her). Hvis skolen ikke har en lønpolitik, er det forstanderen, du kan og skal forhandle tillæg med.

Det fremgår ikke af ansættelsesbekendtgørelsen, hvordan de lokale tillægsdele reguleres.

Det fremgår af ansættelsesbekendtgørelsen, at din løn består af “… en basisløn og en tillægsdel” (§6, stk. 3). I Frie Skolers Lærerforening fortolker vi det sådan, at højskolen ud over basislønnen skal udbetale en tillægsdel til alle højskolelærere. Omvendt står der intet om, hvor stor tillægsdelen skal være.

Skolen kan ikke fratage dig anciennitet og dermed din basisløn. Normalt er funktionstillæg gældende så længe funktionen varetages, og kvalifikationstillæg varige.

løn som højskolelærer - basisløntrin

Del link

Du kan nemt dele linket til denne side med en kollega, din tillidsrepræsentant eller på dine sociale medier

Del link

Du kan nemt dele linket til denne side med en kollega, din tillidsrepræsentant eller på dine sociale medier

Seneste nyheder

Seneste debatindlæg