Høje følelsesmæssige krav er et vilkår, når man som lærer eller børnehaveklasseleder er i kontakt med elever og forældre.
Den gode nyhed for dit psykiske arbejdsmiljø er, at skolen har pligt til at lave tiltag, som forebygger den stress, der kan opstå som følge af høje følelsesmæssige krav.
I den seneste udgave af fagbladet Frie Skoler kan du se eksempler på situationer i dit arbejdsliv, som stiller høje følelsesmæssige krav. Og du kan også se, hvilke forebyggende tiltag skolen kan lave.
Læs hele historien fra fagbladet Frie Skoler
Hvad er høje følelsesmæssige krav
Høje følelsesmæssige krav opstår, fordi kontakt med elever og forældre ofte kræver:
- At du sætter dig ind i, rummer og håndterer elevers og forældres tænkning, følelser eller adfærd.
- At du håndterer eller skjuler dine egne tanker eller følelser i situationen.
- At du tilpasser din kommunikation og din adfærd til de elever og forældre, situationen handler om.
Del link
Du kan nemt dele linket til denne side med en kollega, din tillidsrepræsentant eller på dine sociale medier