Senest torsdag i denne uge – den 27. juni 2024 – skal skolen give dig din opgaveoversigt for det kommende skoleår.
Det fremgår af overenskomstens arbejdstidsaftale, at opgaveoversigten skal udleveres senest fem uger inden den nye normperiode begynder, og seneste frist er derfor den 27. juni.
Derfor er opgaveoversigten vigtig
- Den sikrer, at du har god tid til at forberede dig på og vænne dig til det kommende års opgaver.
- Den giver tryghed og forudsigelighed i arbejdet
- Den er et krav i overenskomsten, og det er vigtigt, at skolen overholder tidsfristen den 27. juni.
Læs mere om opgaveoversigten
Hvis du ikke modtager din opgaveoversigt
Modtager du ikke din opgaveoversigt senest den 27. juni, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller henvende dig til foreningens sekretariat.
Hvis du er på en skole, hvor I ikke har en tillidsrepræsentant, vil vi bede dig sende en mail og bekræfte, at foreningen gerne må kontakte skolen og rykke for en opgaveoversigt. Vi oplyser ikke, at vi har informationerne fra dig.
I mailen skal du skrive, hvilken skole du er ansat på, og hvis du har fået noget fra ledelsen, som kan være relevant for sagen, skal du medsende det.
Del link
Du kan nemt dele linket til denne side med en kollega, din tillidsrepræsentant eller på dine sociale medier