Overenskomsten er en vigtig del af den treenighed, som regulerer løn- og ansættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked. Og overenskomsten vil gøre arbejdet og ansættelserne mindre vilkårlige.
En overenskomst er en kollektiv aftale mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne på et defineret område. En fagforening kan kræve en overenskomst for de ansatte på et særligt område, hvis mere end 50 procent af de ansatte på området er medlem af fagforeningen.
Betingelsen med de 50 procent skal sikre, at fagforeningen taler på vegne af et flertal af de ansatte. Over halvdelen af de ansatte tilkendegiver gennem deres medlemskab, at de giver fagforeningen mandat til at forhandle deres løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår.
Idéen om kollektive aftaler og forhandlinger og om organisering i fagforeninger opstod ud fra en erkendelse af, at den enkelte lønmodtager står alt for svagt over for arbejdsgiveren. Lønmodtagerne får kun reel indflydelse, hvis de organiserer sig og står sammen.
En overenskomst bør tænkes på to niveauer – et centralt og et lokalt. På det centrale niveau er det fagforeningen, som indgår en aftale med arbejdsgiverrepræsentanten. På det lokale niveau er det tillidsrepræsentanten, som forhandler lokale aftaler med skolens lokale arbejdsgiver – altså bestyrelsen eller forstanderen.
En højskoleoverenskomst
En højskoleoverenskomst vil sandsynligvis blive forhandlet og indgået mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (som repræsentant for arbejdsgiverne) og Frie Skolers Lærerforening (som repræsentant for højskolelærerne). Medarbejder- og Kompetencestyrelsen vil i så fald forhandle på vegne af alle højskolerne, og aftaler vil være bindende for dem. Det indebærer sandsynligvis, at en højskole skal overholde overenskomsten, hvis den vil have tilskud. Frie Skolers Lærerforening forhandler tilsvarende på vegne af alle højskolelærerne, og en aftale vil være bindende for alle på området – ikke bare medlemmerne.
Ved overenskomstforhandlingerne, som normalt foregår hvert tredje år, kan fagforeninger som for eksempel Frie Skolers Lærerforening overdrage deres forhandlingsmandat til en hovedorganisation eller et forhandlingsfællesskab, der så forhandler de generelle vilkår, som gælder på hele statens eller hele det offentlige område. Når de generelle forhandlinger er afsluttet, forhandler fagforeninger som Frie Skolers Lærerforening de særlige aftaler og forhold, som gælder for lige nøjagtig deres del af det store område, og som udfylder overenskomsten.
Overenskomstens regler
En overenskomst indeholder normalt regler om de helt overordnede forhold. Det kan være om lønnen (hvor høj skal den være, hvilken trin har den, hvordan reguleres og forhandles den?), om arbejdstiden (hvor meget skal lærerne arbejde? Hvad skal og kan arbejdet bestå af? Hvornår skal de have særlige ulempetillæg osv?), særlige regler for nye lærere, for seniorer osv.
Overenskomst og lovgivning
Overenskomsten er ikke det eneste, som regulerer de ansattes løn- og arbejdsvilkår. Folketinget vedtager en række love, som også har betydning for dit arbejde.
Ferieloven (som for eksempel siger, at du skal planlægges med tre ugers sammenhængende hovedferie), Arbejdsmiljøloven (som for eksempel siger, at din arbejdstid skal planlægges, så du inden for en periode på 24 timer skal have minimum 11 timers sammenhængende hviletid) og som noget helt nyt: loven om tidsregistrering, som fra 1. juli 2024 pålægger arbejdsgiveren at indføre et arbejdstidsregistreringssystem, som gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager.
Lovene gælder for alle lønmodtagere. Det er altså ligegyldigt, om man er medlem af en fagforening eller ej, og om man har en overenskomst eller ej. Men overenskomsterne udfylder og supplerer lovene og giver dermed en mere specifik beskyttelse af lønarbejdet.
Det er et hovedprincip, at en overenskomst ikke må stride mod lovene. Men en række love indeholder regler om, at man med en overenskomst kan fravige lovens bestemmelser.
Det vil sige, at man i loven åbner op for, at man lokalt kan tilpasse reglerne, så de fungerer bedre på et pågældende område. Men det er også et hovedprincip, at en fravigelse ikke må stille lønmodtagerne dårligere.
Lokalaftalerne
Lokalaftalerne er overenskomstens decentrale variant. Og lokalaftaler indgås mellem skolens bestyrelse (eller forstanderen) som arbejdsgiverrepræsentant, og tillidsrepræsentanten som repræsentant for lønmodtagerne – altså højskolelærerne.
I princippet kan man sige, at Frie Skolers Lærerforening overdrager tillidsrepræsentanten retten til at håndhæve, forhandle og tilpasse overenskomsten til højskolens hverdag, mens Medarbejder-og Kompetencestyrelsen gør det samme til bestyrelsen/forstanderen.
Med der er en række begrænsninger i tillidsrepræsentantens og lederens muligheder for at indgå lokale aftaler.
Lokalaftaler må ikke stride mod lovgivningen. Nogle love – for eksempel ferieloven – nævner, at bestemte paragraffer kan fraviges af kollektive aftaler, mens andre bestemmelser er ufravigelige.
Lokalaftaler må heller ikke stride mod overenskomsten. Lokalaftalerne kan supplere overenskomsten – det vil sige lave aftaler om forhold, som ikke er behandlet i overenskomsten.
Og lokalaftalerne kan fravige overenskomsten de steder, hvor overenskomsten eksplicit nævner, at det er muligt at fravige. Også her gælder det dog, at en fravigelse aldrig må give lønmodtagerne ringere vilkår end dem, der er aftalt i overenskomsten (eller loven).
Lokalaftaler regulerer vilkårene for lærerne på den enkelte skole. Og det er ofte de specielle forhold, den nævner.
Lokalaftaler kan indeholde regler om lokalløn (hvilke tillæg skal vi have, hvor høje er tillæggene, hvor ofte skal de forhandles?), om arbejdstid (hvor mange lektioner skal vi undervise? Hvilket forhold skal der være mellem forberedelse og undervisning? Hvilke tillæg skal vi have på rejser med eleverne?), men det kan også være aftaler om personalepolitik, om kompetenceudvikling og så videre.
Skolerne kan også indgå lokalaftaler om hviletidsbestemmelser. Men det er kun muligt, hvis loven og overenskomsten giver mulighed for at fravige reglerne. Det er det, der sker på efterskoleområdet: Arbejdsmiljøloven åbner mulighed for, at man ved kollektive aftaler kan fravige (nogle af) hviletidsbestemmelserne. Og overenskomsten indeholder et bilag, som giver mulighed for, at man ved lokalaftale kan aftale, at dele af reglerne kan fraviges et bestemt antal gange.
Den fravigelsesmulighed er der mange efterskoler, som benytter sig af. Og fravigelsen giver efterskolelærerne mulighed for at arbejde på den særlige måde, som er vigtig for dem og deres skoleform.
Lokalaftalerne åbner altså rum for fleksibilitet og lokal tilpasning.
Men overenskomsten er samtidig formuleret på en måde, så hviletidsbestemmelserne stadig beskytter lønmodtagerne mod udnyttelse. Derfor er der reglen om, at man kun må fravige enkelte punkter. Og derfor er der reglen om, at fravigelsen kun kan ske med en kollektiv aftale indgået af tillidsrepræsentanten. Det beskytter lønmodtagerne.
Sådan kan en overenskomst for højskolelærere se ud – hvis man tager udgangspunkt i efterskolelærerne
Lærere på højskoler og efterskoler er naturligvis ikke sammenlignelige 1:1, men der er en række lighedspunkter mellem den måde lærerne arbejder på. Det gælder ikke mindst det faktum, at lærere på både højskoler og efterskoler arbejder både om aftenen og i weekender.
Nedenstående fire kerneelementer sætter efterskolelærernes arbejde i en ramme, der er med til at afgrænse arbejdet. De udgør et værn, der skal beskytte den ansatte.
Men i erkendelse af det kan være svært at finde et værn, der passer på alle lærere og på alle skoler, er der givet en lang række muligheder for at lave lokale aftaler.
Med lokale aftaler kan de forskellige værn blive tilpasset den enkelte skole, uden at de mister deres grundlæggende funktion og værdi.
De fire kerneelementer i overenskomsten for efterskolelærere