Overenskomsten er en vigtig del af den treenighed, som regulerer løn- og ansættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked. Og overenskomsten vil gøre arbejdet og ansættelserne mindre vilkårlige.
Overenskomsten er en vigtig del af den treenighed, som regulerer løn- og ansættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked. Og overenskomsten vil gøre arbejdet og ansættelserne mindre vilkårlige.
En overenskomst er en kollektiv aftale mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne på et defineret område. En fagforening kan kræve en overenskomst for de ansatte på et særligt område, hvis mere end 50 procent af de ansatte på området er medlem af fagforeningen.
Betingelsen med de 50 procent skal sikre, at fagforeningen taler på vegne af et flertal af de ansatte. Over halvdelen af de ansatte tilkendegiver gennem deres medlemskab, at de giver fagforeningen mandat til at forhandle deres løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår.
Idéen om kollektive aftaler og forhandlinger og om organisering i fagforeninger opstod ud fra en erkendelse af, at den enkelte lønmodtager står alt for svagt over for arbejdsgiveren. Lønmodtagerne får kun reel indflydelse, hvis de organiserer sig og står sammen.
En overenskomst bør tænkes på to niveauer – et centralt og et lokalt. På det centrale niveau er det fagforeningen, som indgår en aftale med arbejdsgiverrepræsentanten. På det lokale niveau er det tillidsrepræsentanten, som forhandler lokale aftaler med skolens lokale arbejdsgiver – altså bestyrelsen eller forstanderen.
En højskoleoverenskomst
En højskoleoverenskomst vil sandsynligvis blive forhandlet og indgået mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (som repræsentant for arbejdsgiverne) og Frie Skolers Lærerforening (som repræsentant for højskolelærerne). Medarbejder- og Kompetencestyrelsen vil i så fald forhandle på vegne af alle højskolerne, og aftaler vil være bindende for dem. Det indebærer sandsynligvis, at en højskole skal overholde overenskomsten, hvis den vil have tilskud. Frie Skolers Lærerforening forhandler tilsvarende på vegne af alle højskolelærerne, og en aftale vil være bindende for alle på området – ikke bare medlemmerne.
Ved overenskomstforhandlingerne, som normalt foregår hvert tredje år, kan fagforeninger som for eksempel Frie Skolers Lærerforening overdrage deres forhandlingsmandat til en hovedorganisation eller et forhandlingsfællesskab, der så forhandler de generelle vilkår, som gælder på hele statens eller hele det offentlige område. Når de generelle forhandlinger er afsluttet, forhandler fagforeninger som Frie Skolers Lærerforening de særlige aftaler og forhold, som gælder for lige nøjagtig deres del af det store område, og som udfylder overenskomsten.
Overenskomstens regler
En overenskomst indeholder normalt regler om de helt overordnede forhold. Det kan være om lønnen (hvor høj skal den være, hvilken trin har den, hvordan reguleres og forhandles den?), om arbejdstiden (hvor meget skal lærerne arbejde? Hvad skal og kan arbejdet bestå af? Hvornår skal de have særlige ulempetillæg osv?), særlige regler for nye lærere, for seniorer osv.
Overenskomst og lovgivning
Overenskomsten er ikke det eneste, som regulerer de ansattes løn- og arbejdsvilkår. Folketinget vedtager en række love, som også har betydning for dit arbejde.
Ferieloven (som for eksempel siger, at du skal planlægges med tre ugers sammenhængende hovedferie), Arbejdsmiljøloven (som for eksempel siger, at din arbejdstid skal planlægges, så du inden for en periode på 24 timer skal have minimum 11 timers sammenhængende hviletid) og som noget helt nyt: loven om tidsregistrering, som fra 1. juli 2024 pålægger arbejdsgiveren at indføre et arbejdstidsregistreringssystem, som gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager.
Lovene gælder for alle lønmodtagere. Det er altså ligegyldigt, om man er medlem af en fagforening eller ej, og om man har en overenskomst eller ej. Men overenskomsterne udfylder og supplerer lovene og giver dermed en mere specifik beskyttelse af lønarbejdet.
Det er et hovedprincip, at en overenskomst ikke må stride mod lovene. Men en række love indeholder regler om, at man med en overenskomst kan fravige lovens bestemmelser.
Det vil sige, at man i loven åbner op for, at man lokalt kan tilpasse reglerne, så de fungerer bedre på et pågældende område. Men det er også et hovedprincip, at en fravigelse ikke må stille lønmodtagerne dårligere.
Lokalaftalerne
Lokalaftalerne er overenskomstens decentrale variant. Og lokalaftaler indgås mellem skolens bestyrelse (eller forstanderen) som arbejdsgiverrepræsentant, og tillidsrepræsentanten som repræsentant for lønmodtagerne – altså højskolelærerne.
I princippet kan man sige, at Frie Skolers Lærerforening overdrager tillidsrepræsentanten retten til at håndhæve, forhandle og tilpasse overenskomsten til højskolens hverdag, mens Medarbejder-og Kompetencestyrelsen gør det samme til bestyrelsen/forstanderen.
Med der er en række begrænsninger i tillidsrepræsentantens og lederens muligheder for at indgå lokale aftaler.
Lokalaftaler må ikke stride mod lovgivningen. Nogle love – for eksempel ferieloven – nævner, at bestemte paragraffer kan fraviges af kollektive aftaler, mens andre bestemmelser er ufravigelige.
Lokalaftaler må heller ikke stride mod overenskomsten. Lokalaftalerne kan supplere overenskomsten – det vil sige lave aftaler om forhold, som ikke er behandlet i overenskomsten.
Og lokalaftalerne kan fravige overenskomsten de steder, hvor overenskomsten eksplicit nævner, at det er muligt at fravige. Også her gælder det dog, at en fravigelse aldrig må give lønmodtagerne ringere vilkår end dem, der er aftalt i overenskomsten (eller loven).
Lokalaftaler regulerer vilkårene for lærerne på den enkelte skole. Og det er ofte de specielle forhold, den nævner.
Lokalaftaler kan indeholde regler om lokalløn (hvilke tillæg skal vi have, hvor høje er tillæggene, hvor ofte skal de forhandles?), om arbejdstid (hvor mange lektioner skal vi undervise? Hvilket forhold skal der være mellem forberedelse og undervisning? Hvilke tillæg skal vi have på rejser med eleverne?), men det kan også være aftaler om personalepolitik, om kompetenceudvikling og så videre.
Skolerne kan også indgå lokalaftaler om hviletidsbestemmelser. Men det er kun muligt, hvis loven og overenskomsten giver mulighed for at fravige reglerne. Det er det, der sker på efterskoleområdet: Arbejdsmiljøloven åbner mulighed for, at man ved kollektive aftaler kan fravige (nogle af) hviletidsbestemmelserne. Og overenskomsten indeholder et bilag, som giver mulighed for, at man ved lokalaftale kan aftale, at dele af reglerne kan fraviges et bestemt antal gange.
Den fravigelsesmulighed er der mange efterskoler, som benytter sig af. Og fravigelsen giver efterskolelærerne mulighed for at arbejde på den særlige måde, som er vigtig for dem og deres skoleform.
Lokalaftalerne åbner altså rum for fleksibilitet og lokal tilpasning.
Men overenskomsten er samtidig formuleret på en måde, så hviletidsbestemmelserne stadig beskytter lønmodtagerne mod udnyttelse. Derfor er der reglen om, at man kun må fravige enkelte punkter. Og derfor er der reglen om, at fravigelsen kun kan ske med en kollektiv aftale indgået af tillidsrepræsentanten. Det beskytter lønmodtagerne.
Lærere på højskoler og efterskoler er naturligvis ikke sammenlignelige 1:1, men der er en række lighedspunkter mellem den måde lærerne arbejder på. Det gælder ikke mindst det faktum, at lærere på både højskoler og efterskoler arbejder både om aftenen og i weekender.
Nedenstående fire kerneelementer sætter efterskolelærernes arbejde i en ramme, der er med til at afgrænse arbejdet. De udgør et værn, der skal beskytte den ansatte.
Men i erkendelse af det kan være svært at finde et værn, der passer på alle lærere og på alle skoler, er der givet en lang række muligheder for at lave lokale aftaler.
Med lokale aftaler kan de forskellige værn blive tilpasset den enkelte skole, uden at de mister deres grundlæggende funktion og værdi.
Omhandler emner som:
Aftalerne i organisationsaftalen er som de er. De kan ikke fraviges ved lokalaftale og er i vid udstrækning at betragte som individuelle rettigheder. Altså kan man for eksempel ikke lave lokale aftaler om nedsættelse af den centralt aftalte løn eller lave lokale aftaler om lavere pensionsindbetaling.
Dette er en centralt aftalt fravigelse fra arbejdsmiljølovgivningens regler om hviletid og fridøgn. Heri gives mulighed for at fravige:
Lokale aftaler
Arbejdsmiljølovgivningens regler kan ikke fraviges ud over det, der fremgår af dette bilag. Og det er på forhånd beskrevet i bilaget, i hvilken udstrækning man kan fravige.
En lokale aftale kan nedsætte de 11 timers daglig hvile til 8 timers daglig hvile op til 40 gange på et skoleår. Ved at indgå denne aftale giver man skolen mulighed for at planlægge lærerne med aftenvagt til klokken 23.00, og samtidig planlægge dem med arbejde den efterfølgende dag fra klokken 07.00. Dog er der den begrænsning, at det ikke kan ske to dage i træk, medmindre det er i forbindelse med en weekend.
Hvis man vælger at fravige 11-timers-reglen gennem lokal aftale, og dermed svækker beskyttelsen af lærerne, vil det være naturligt, at man skaber balance ved at indgå en lokalaftale, som værner om lærernes arbejdskraft på et andet område eller en anden måde
Heri er der en række af regler, der omhandler emner som:
Et meget centralt punkt i arbejdstidsaftalen er balancen mellem lærernes opgaver og arbejdstid og mellem undervisning og forberedelse. Ligeledes har der i arbejdet med arbejdstidsaftalen været fokus på lærernes mulighed for at forstå og gennemskue, hvordan deres arbejdstid er tilrettelagt.
Arbejdstidsaftalen indeholder også en række procesregler og -anbefalinger, som skal styrke samarbejdet om arbejdstiden. Processen skal:
Samarbejdet om arbejdstiden munder ud i en opgaveoversigt til den enkelte lærer. Opgaveoversigten angiver de opgaver, læreren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden. Den endelige opgaveoversigt udarbejdes af lederen efter drøftelse med den enkelte lærer. Dermed er der gode muligheder for at forventningsafstemme, således der er balance mellem opgave og den tid der afsættes til opgaveløsningen.
Hele dette forløb er beskrevet i arbejdstidsaftalen.
Ud over ovenstående beskriver arbejdstidsaftalen også nogle regler for hvordan arbejdstiden skal opgøres, og for hvordan eventuel overtid behandles.
Lokale aftaler
Gældende for disse regler er, at de kan suppleres eller fraviges gennem lokalaftale mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten. En lokal model kan bidrage til at skabe et lokalt ejerskab. Men er intet andet aftalt følges det i overenskomsten beskrevne forløb.
Særbestemmelserne er med til at sikre, at lærerne på efterskoler kender deres arbejde på weekenddage og søgnehelligdage i god tid, samt at de sikres et antal fridage svarende til antallet af lørdage og søndage i en given periode.
Særbestemmelserne sikrer to væsentlige ting for lærerne på efterskolerne:
Disse to punkter er af meget stor vigtighed. Ikke mindst fordi lærerne på efterskolerne både arbejder i weekender og på helligdage, har de brug for at vide hvornår de kan forvente at have fri, og hvornår de skal arbejde. Og de skal være bekendt med dette i rimelig tid i forhold til deres familie- og privatliv.
I praksis betyder det, at en lærer den 4. januar bliver bekendt med, hvilke lørdage, søndage og helligdage vedkommende skal arbejde i februar, marts og april, samt på hvilke dage i samme periode vedkommende har sine 26 fridage.
Reglerne er lavet for at passe på lærerne, så man kan være efterskolelærer i alle livets faser og alle livets aldre.
Lokale aftaler
Hvis det giver mening på den enkelte skole, kan tillidsrepræsentanten og skolens ledelse også her lave lokale fravigelser. Det kunne være i forhold til varslet eller i forhold til antallet af fridage i en periode, hvis det giver mening i forhold til de lokale forhold, der er på skolen. Det vigtige vil i så fald være, at der sikres en balance i aftalen, således den samlede overenskomst ikke kun fraviges, men også suppleres.
Del link
Du kan nemt dele linket til denne side med en kollega, din tillidsrepræsentant eller på dine sociale medier
Del link
Du kan nemt dele linket til denne side med en kollega, din tillidsrepræsentant eller på dine sociale medier
Arbejdstiden for højskolelærere er for flydende, mener Inge Johnsen, der er ny forkvinde for højskolelærerudvalget i Frie Skolers Lærerforening. Højskolelæreren fra Egmont Højskolen mener, at især samværs- og rådighedstimerne er for løst definerede på mange skoler, og at løsningen ligger i en overenskomst.
Frie Skolers Lærerforening har konstateret, at der er forskellig praksis på højskolerne, om lærerne får det tillæg, som folketinget indførte for at kompensere for den tabte fridag.
Højskoletræffet 2025 finder sted den 6.-7. november på Hornstrup Kursuscenter
Inge Johnsen fra Egmont Højskolen er ny forkvinde for udvalget af højskolelærere i Frie Skolers Lærerforening. Ditte Svane fra Askov Højskole er ny næstforkvinde.
Lærernes løn og arbejdsvilkår er kun blevet forringet, siden Lars Koue Mogensen fik sit første job som højskolelærer i 1988. En overenskomst er nødvendig, hvis vilkårene skal forbedres, skriver han i dette synspunkt.
Ikke kun højskolelærerne vil få glæde af at få en overenskomst. Det vil også være med til at langtidssikre den meget specielle skoleform, som højskolerne er.
