Ny forkvinde: Højskolelærere skal både kunne være engagerede og holde fri med god samvittighed

”Vi skal have bedre styr på arbejdstiden”. Inge Johnsen, ny forkvinde for højskolelærerne i Frie Skolers Lærerforening, svarer hurtigt og stålsat på spørgsmålet om, hvad hun ser som den største udfordring i højskolelærernes arbejdsliv.

”Jeg vil gerne have, at vi som højskolelærere med god samvittighed kan sige, at nu har jeg lagt den indsats der forventes af mig og gå hjem til mig selv. Eleverne bor på skolen, så man kan altid være en ildsjæl og blive længere, hjælpe mere og altid have mere samvær med eleverne, men så er der jo andre, der taber på det. Ingen i ens privatliv skal tabe på, at man er en engageret højskolelærer, og som ung lærer skal man også turde stifte familie, fordi der er styr på arbejdstiden”, siger Inge Johnsen, som i november blev forkvinde for højskolelærerne.  

Inge Johnsen, der har været lærer på Egmont Højskolen i mere end 20 år, ønsker især mere klarhed omkring den del af arbejdstiden, som ligger ud over undervisning og forberedelse.  

”Vi er nødt til at have et hegn omkring samværsdelen, som skal anerkendes som arbejdstid. Selvom det kan ligne fritid, så er det altid eleverne der er i fokus, og derfor bør det tælle som arbejdstid. Det sekund jeg går ind på skolens matrikel, så er jeg til stede for eleverne. Og sådan skal det selvfølgelig være. Jeg er på arbejde og til rådighed for skolen og for eleverne”, siger Inge Johnsen.

Rådighed er en gråzone
Den nytiltrådte forkvinde for højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening har siddet i udvalget siden højskolelærerne i 2018 kom med i foreningen. Igennem årene har Inge Johnsen været i kontakt med lærere på de fleste højskoler rundt omkring i landet, og hun peger på en anden del af højskolelærernes arbejdstid, som skaber problemer for mange af de medlemmer hun har været i kontakt med.

”Rådighedskategorien er virkelig et gråzoneområde, som mange højskoler bøvler med. Den del af vores arbejdstid er stadig ufuldstændigt defineret. Som højskolelærer kan man i princippet blive ringet til dag og nat, og man kan i princippet bliver kaldt ind til alle mulige problematikker man skal løse. Hvis man andre steder har de forhold uden klar arbejdstid eller uden et øvre loft på arbejdstiden, følger der typisk en lederløn med. Og det kan man jo på ingen måde sige, at vi får”, siger Inge Johnsen.

Den nye forkvinde er gift med en efterskolelærer, og hun har derfor et sammenligningsgrundlag i hverdagen, som viser forskellen, når der er formelle regler for, hvad der er arbejdstid, og hvor mange timer man skal have løn for, når man løser en opgave.  

”De har styr på det på efterskolerne uden at miste friheden til projekter og anden anderledes undervisning. Lige præcis den del af efterskolelærernes overenskomst mener jeg godt, at vi kan lægge os ret tæt på. Og de finder jo ud af det ude på skolerne, hvor tillidsrepræsentanterne kan forhandle aftaler, der passer til de lokale forhold. Derudover sker der en løbende lønudvikling, som tillidsrepræsentanten også varetager forhandlingerne om”, siger Inge Johnsen om den overenskomst, der gælder for lærerne på landets efterskoler.     

Overenskomsten kommer
Og lærerne på landets højskoler får også en overenskomst. Det er kun et spørgsmål om hvornår, mener Inge Johnsen. Hun oplever, at tanken om en overenskomst vinder indpas i højskolemiljøet.  

”I dag snakker man åbent om en overenskomst, og så kan man sige, at halvdelen af missionen er fuldført. Tabuet er væk, og vi er væk fra tanken om, at jobbet som højskolelærer er et kald. Vi tager allerede nu fat på at hjælpe med at få moderniseret området på de enkelte højskoler, bare i mindre ryk, inden overenskomsten er på plads”, siger Inge Johnsen.  

Hun mener, at debatten om overenskomsten er nødvendig for, at højskolelærerne bliver bevidst om, hvad de har brug for i en overenskomst. Men også for at højskolebranchen kan kapere omstillingen:

”Jeg synes, at det skrider frem i det tempo, som jeg forestiller mig at højskolebranchen og menneskene i den kan kapere. Forstanderne har skullet have en chance for at omstille sig, så jeg tænker, at tempoet er som det skal være, men vi skal blive ved med at skubbe på for en overenskomst, så alle skoler kommer med og alle lærere får samme fornuftige vilkår. Det er ikke nok med et frivillighedsprincip”, siger Inge Johnsen.

Hun finder yderligere optimisme omkring overenskomsten, når hun ser på den nye generation af lærere og forstandere, der kommer ud på højskolerne – og som allerede er kommet de seneste år:

”Den nye generation af højskolelærere drømmer om 32 timers arbejdsuge, og de vil ikke finde sig i den arbejdstid, vi har i dag. Det oplever jeg også, at mange nyere forstandere har forståelse for. De siger, at overenskomsten kommer jo, så de kan lige så godt tilpasse deres ledelse efter det”, siger Inge Johnsen.  

Skoleformen skal ikke laves om

Inge Johnsen oplever stadig, at nogle højskolelærere er skeptiske omkring en overenskomst, især fordi de ønsker at bevare fleksibilitet i arbejdstiden.

”De er bange for at blive ramt af et Antorini-styre, hvor politikere og andre forventer tilstedevær på kontoret fra 8 til 16 hver dag. Selvom det er mere end 10 år siden, så kan folk stadig huske skolereformen. Ingen højskolelærer ønsker at have arbejdstid som en fabriksarbejder, for vi arbejder intenst i nogle perioder og mindre intens i andre. Og det skal en overenskomst kunne håndtere. Ligesom på efterskolerne så kan man lave lokale aftaler, når man har en tillidsrepræsentant. Skoleformen skal ikke laves om, men vi har brug for mere struktur, som giver mere klarhed for både ledelse og lærere”, siger Inge Johnsen.  

Og indtil nok højskolelærere melder sig ind i Frie Skolers Lærerforening, så arbejder foreningen fortsat i to spor, mener Inge Johnsen:

”Vi må fortsætte med at sprede ringe i vandet og udbrede de løsninger, foreningen allerede finder på højskolelærernes udfordringer. Den enkelte højskolelærer kontakter foreningen og får rådgivning, men vi skal fortsat have fokus på at udbrede løsningerne på højskolelærernes forespørgsler, for det er ofte generelle og strukturelle problemer”, siger Inge Johnsen.

Hun er sikker på, at flere højskolelærere melder sig ind i Frie Skolers Lærerforening, hvis de kan se, hvor meget foreningen faktisk kan hjælpe med. 

 ”Min oplevelse er helt klart, at Frie Skolers Lærerforening er dem, der kan hjælpe højskolelærerne bedst. De kender vores arbejdsvilkår, de ved, at generelle problemer på arbejdspladser som vores ikke kun kan løses individuelt, og de ved, hvordan man løser dem”, siger Inge Johnsen, forkvinde for højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening.