Alle lønmodtagere har ret til at holde 25 dages ferie om året. Dette gælder uanset, om der er optjent ret til løn i 25 feriedage.
Optjeningsperiode
Du optjener ferie i ferieåret, der løber fra den 1. september til den 31. august (12 måneder).
Ferien afvikles i ferieafholdelsesperioden, der løber fra den 1. september til den 31. december året efter (16 måneder). Der er dermed tale om samtidighedsferie, idet ferien optjenes og afvikles samtidig/løbende.
Idet ferien optjenes og afvikles i samme periode, skal skolen løbende registrere, hvor meget ferie den enkelte medarbejder optjener og afvikler.
Hvad tæller med i optjening af feriedage?
Retten til løn under ferie optjenes ved arbejde, men kan også optjenes i f.eks. barselsperioder og andre orlovsperioder.
Du optjener ret til løn under ferie:
- Når du arbejder
- Når du er sygemeldt fra dit arbejde
- Når du holder ferie fra dit arbejde
- Når du holder særlige feriedage
- Når du holder omsorgsdage og barns 1. og 2. sygedag
- Når du holder graviditets-, barsels- og adoptionsorlov
- Når er fritstillet fra dit arbejde
Der optjenes også ret til løn under ferie i følgende situationer:
- Hvis du er på ulønnet orlov, hvor der fortsat betales pension (f.eks. orlov med tabt arbejdsfortjeneste eller barselsdagpenge ved barns alvorlige sygdom (barselslovens § 26))
- Under de første seks måneder af ulønnede orlovsperioder (uden pension), hvis du er tilbage på skolen inden udløbet af den pågældende ferieafholdelsesperiode. Ferien skal afholdes inden ferieafholdelsesperiodens udløb, medmindre den kan overføres i henhold til ferielovens bestemmelser. Dette gælder f.eks. ved forældreorlov der udstrækkes i 8 eller 14 uger.
- Under ulønnet orlov af højst ét års varighed, hvor du gennemgår en uddannelse, der efter skolens skøn er af betydning for den pågældendes arbejde.
- Ved militærtjeneste af højst én måneds varighed
Optjening og beskæftigelsesgrad