»Man skal se på hele skolens virke, når man er tillidsrepræsentant«

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant?
Da jeg startede som nyuddannet, var det på en lille friskole, hvor vi kun var tre lærere, en leder og 43 børn. Her fandt vi ret hurtigt ud af, at hvis vi ikke skulle brænde ud, havde vi brug for nogle ordnede forhold, og da vi skulle udpege nogen til at tage sig af det, kiggede de andre på mig. Jeg er matematiklærer, så de har nok tænkt, at det her hverv kræver kendskab til tal, men derudover bilder jeg også mig selv ind, at jeg kan noget med at skabe følgeskab. Da jeg startede på Nyborg Private Realskole, blev jeg ret hurtigt suppleant, og da tillidsrepræsentanten stoppede, stillede jeg mit kandidatur til rådighed, og nu har jeg foreløbig haft posten i seks år.

Hvad er forskellen på at være tillidsvalgt på en lille friskole og en stor privatskole?
På den lille friskole havde vi ikke noget at stå på, fordi skolen var helt ny, og alt skulle skabes fra bunden. Arbejdstid, lokalaftale, løn. Nyborg Private Realskole har derimod 140 år på bagen, og her overtog jeg en meget veldrevet butik. Her var allerede kutymer og regler for, hvad vi gør.

Hvad brænder du for som tillidsrepræsentant?
Jeg brænder for, at vi skaber en god arbejdsplads og en god skole, og det får vi, ved at lærerne har nogle ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det er det, der primært fylder. Men samtidig synes jeg også, at man skal se på hele skolens virke, når man er tillidsrepræsentant. Det skal jo spille sammen, fordi uden en skole med god økonomi og elever i klassen, kan vi ikke opnå de gode forhold. Så jeg er altid i et felt mellem dem, der har valgt mig, og samarbejdet med ledelsen.

Hvordan håndterer du balancen mellem lærere og ledelse?
Det kan godt være udfordrende, men jeg husker, at vi på tillidsrepræsentantuddannelsen blev præsenteret for en relationstrekant, og den tog jeg til mig. Her står jeg i midten mellem foreningen, medlemmerne og ledelsen. Det er selvfølgelig et ideal, men det dur ikke, at jeg bare dyrker den ene side. Altså, jeg skal være foreningens ansigt på skolen, men jeg skal også arbejde sammen med ledelsen. På den anden side dur det heller ikke, at jeg holder en masse møder med ledelsen, uden at medlemmerne ved, hvad vi snakker om. Så går det ud over tilliden til mig.

Hvad ser du som din vigtigste opgave?
Det er at bidrage til ro og fred på vores ar­bejdsplads. Det får vi med stabile arbejdsfor­hold, men også ved at tilgodese skolens sam­lede interesser.

Hvad motiverer dig som tillidsrepræsentant?
Indflydelsen motiverer mig. Jeg kan godt lide at sidde der, hvor jeg kan være med til at for­andre og udvikle ting. Og så bliver jeg motive­ret af relationer: At jeg har tæt kontakt til kol­leger om alt muligt, som rører sig hos dem, og at jeg i mit samarbejde med ledelsen bliver klogere på, hvad det er for nogle prioriterin­ger, som skolen nogle gange er nødt til at vælge.

Hvordan løser du store dilemmaer?
Når jeg står i et krydspres med modsatret­tede interesser, løser jeg dem ved dialog og tydelighed. Jeg er ikke bange for at lægge svesken på disken hos både ledelse og kolle­ger. Og så ser jeg det som min rolle at infor­mere ledelsen, når der er noget, der rører sig, så den kan tage stilling til, om det er noget, den vil gøre noget ved eller ej.

Er der noget, du er ked af, eller som du har fortrudt?
Det synes jeg egentlig ikke. Der er altid no­get, som jeg kunne have gjort på en anden måde, men her siger jeg til mig selv, at jeg havde mine grunde, da jeg valgte, som jeg gjorde. Jeg kan ikke sidde og sige, at jeg burde have gjort noget andet for to år siden. Det er mere et udtryk for, at jeg er en anden person i dag.

Hvilke udfordringer oplever du, når du skal hverve medlemmer?
Jeg har det nemmest med dem, som har truf­fet et aktivt valg, for så kan jeg bruge det som udgangspunkt, når jeg går til dem og spør­ger: Du har valgt at stå alene, og hvad er det, der virker for dig fremfor at være sammen med os andre? Her har en kollega truffet et valg med åbne øjne, og selv om jeg ikke ville have gjort det samme, så forstår og respekte­rer jeg valget. Anderledes er det, når jeg ikke helt kan finde ud af, hvor min kollega står. Er man egentlig helt klar over, hvad man væl­ger? Handler det kun om, at det er billigere? Det er helt klart sværere at få en samtale i gang.