Kompetenceudvikling
Verden forandrer sig, skolen forandrer sig, der kommer ny teknologi og ny pædagogisk og didaktisk viden. Løbende kompetenceudvikling er vigtig. Både for din trivsel og udvikling som lærer – og for skolen som en attraktiv arbejdsplads.
Hvad er kompetenceudvikling
Kompetenceudvikling kan både være formel i form af kurser og efter/videreuddannelse, men det kan også være af mere uformel karakter som f.eks. mentoring, supervision eller nye arbejdsopgaver.
Arbejdstid til kompetenceudvikling
Uanset om du bliver pålagt kompetenceudvikling, eller selv har ønsket at deltage, skal tiden, du bruger, medregnes i din arbejdstid, og den skal fremgå tydeligt af opgaveoversigten.
Tiden til kompetenceudvikling er en del af dit arbejde. Du kan medregne følgende i forbindelse med kurser eller anden kompetenceudvikling i din præsterede arbejdstid:
Det er vigtigt, at du afklarer med skolens ledelse, hvordan tiden medregnes i din arbejdstidsopgørelse, inden du påbegynder kurser, uddannelser med videre.
Lokal aftale om tid til kompetenceudvikling
Det skal aftales lokalt mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen, hvis et kompetenceudviklingsforløb tæller anderledes end ved konkret optælling.
Tillidsrepræsentanten kan også lave aftaler med ledelsen om principper for tildeling af kurser og generelle aftaler om, hvad der indregnes i arbejdstiden.
Midler til kompetenceudvikling
Det er din arbejdsgiver, der betaler for omkostninger relateret til din aftalte kompetenceudvikling. Det gælder såvel løn som betaling af kursusudgifter.
Som arbejdsplads i det statslige overenskomstsystem er skolen en del af kompetenceaftalen og dermed forpligtet til at tage sig af personalets kontinuerlige udvikling.
Skolen modtager elevtilskud, som blandt andet skal dække udgifterne til at holde personalet fagligt ajourført.
Støtte fra Den Statslige Kompetencefond
For dig der er lærer på en fri skole og dækket af LC-fællesoverenskomsten er der mulighed for at søge tilskud til kompetenceudvikling gennem Statens Kompetencefond. Medfinansiering fra arbejdsgiveren er en forudsætning for støtte. Medfinansieringen vil typisk være i form af arbejdstid.
-
Hvad kan du søge om støtte til?
Sammen med din leder kan du søge om støtte til:
- Fagspecifikke kurser f.eks. Frie Skolers Lærerforenings lærerkurser
- Moduler på akademi-, diplom-, master- og kandidatuddannelser
- Undervisningsfag på læreruddannelsen
-
Hvad kan du IKKE få støtte til?
Den Statslige Kompetencefond yder ikke støtte i følgende tilfælde:
- Kompetenceudvikling hvor ansøger personligt medfinansierer.
- Kompetenceudvikling der er rettet mod hvervet som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.
- Kompetenceudvikling der alene udbydes for arbejdspladsens egne medarbejdere, og som ikke er tilgængelige for andre deltagere.
- Kompetenceudvikling som afholdes af den institution, som ansøger er ansat ved. Medmindre uddannelsen alene udbydes af den pågældende institution, eller at valget af anden uddannelsesinstitution vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, herunder væsentlige ekstraomkostninger.
-
Hvor meget kan du få i støtte?
Der kan søges om op til 25.000 kr. (ex moms) pr. medarbejder pr. kalenderår. Beløbsgrænsen vurderes i forhold til tidspunktet for tilsagn, ikke tidspunkt for afholdelse af aktiviteten.
Hvis man får tildelt støtte, vil beløbet tælle det kalenderår, hvor ansøgningen bliver godkendt. Det gælder også, hvis aktiviteten påbegyndes i det efterfølgende kalenderår.
-
Frister for ansøgning
LC-puljen åbner op for ledergodkendte ansøgninger seks gange i indeværende overenskomstperiode:
- Onsdag d. 22. maj 2024 kl. 10.00 - 28. maj kl. 23.59.
- Tirsdag d. 24. september 2024 kl. 10.00 - 30. september kl. 23.59.
- Tirsdag d. 14. januar 2025 kl. 10.00 - 20. januar kl. 23.59.
- Tirsdag d. 6. maj 2025 kl. 10.00 - 12. maj kl. 23.59.
- Tirsdag d. 23. september 2025 kl. 10.00 - 29. september kl. 23.59.
- Tirsdag d. 13. januar 2026 kl. 10.00 - 19. januar kl. 23.59.
Når åbningsperioden er slut, gør systemet rækkefølgen af alle indkomne ansøgninger tilfældig – og ansøgninger sagsbehandles i denne rækkefølge.
-
Hvordan søger du?
Når du vil ansøge om støtte fra Den Statslige Kompetencefond kan du følge denne rækkefølge:
- Du find dine ønsker til kurser og uddannelse.
- Du aftaler med din leder, hvad du søger om midler til.
- Du udfylder din ansøgning online, og angiver din leders mailadresse for at sende videre til godkendelse.
- Din leder skal oprette en bruger i systemet og godkende og indsende din ansøgning inden fristen udløber.
Medarbejderudviklingssamtale (MUS)
Den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en del af arbejdspladsens arbejde med strategisk, systematisk kompetenceudvikling. Det en samtale mellem dig og din leder om, hvordan du og din arbejdsplads kan udvikle jer sammen og i samme retning.
MUS tager udgangspunkt i arbejdspladsens mål og opgaver, og det er en anledning til, at du kan få sparring og indflydelse på dine egne udviklingsmuligheder.
Sammen opstiller du og din leder konkrete udviklingsmål, som I formulerer skriftligt, så I har mulighed for at følge op på dem ved næste MUS-samtale.
Kompetenceudviklingsplan
Skolens samarbejdsudvalg spiller en særlig rolle i forhold til at få kompetenceudvikling på dagsordenen, men også for at I løbende følger op og når jeres mål.
Samarbejdsudvalget udarbejder en kompetenceudviklingsplan og evaluerer årligt arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling, herunder brugen af medarbejderudviklingssamtaler.
En kompetenceudviklingsplan hvor de overordnede principper og retningslinjer for kompetenceudvikling er nedskrevet, er et godt udgangspunkt for en strategisk og systematisk indsats for at udvikle medarbejderne kompetencer.
Kompetenceudviklingsplanen bør indeholde:
5 gode argumenter for, at du skal have kompetenceudvikling
-
1) DIT FAG UDVIKLER SIG
Fagene ændres og udvikler sig hele tiden. Måske nye mål, færdigheder og kompetencer kræver, at du får mulighed for at følge med og udvikle dine faglige kompetencer.
Prøver bliver til eksamener, IT integreres på nye måder i undervisningen, og der kommer hele tiden ny viden til, som du har brug for til at kvalificere din undervisning.
Det kan være nogle af de argumenter, der begrunder dit ønske om kompetenceudvikling.
-
2) DU FÅR NYE ARBEJDSOPGAVER
Da du blev ansat på skolen, var der måske ikke en AKT-vejleder, en praktikvejleder, et sejlhold eller en formaliseret teamstruktur, men nye ideer og behov kræver nye kompetencer.
Når du påtager dig nye opgaver eller nye undervisningsfag, kan du med rette forvente at få kompetenceudvikling til disse.
At være lærer, er andet end at undervise, men nogle af de øvrige opgaver ligger måske uden for det, du oprindeligt
er uddannet til, og det kan derfor være gavnligt både for dig og skolen, at du får et kompetenceløft i forhold til disse opgaver. -
3) SKOLENS UDVIKLING KRÆVER NOGET NYT AF DIG
Ny teknologi og digitalisering rummer spændende muligheder, og du skal gerne kunne følge med og bruge din faglighed til at kvalificere anvendelsen af dette i undervisningen, men også dette kræver kompetenceudvikling.
Det samme gælder, når skolen skifter spor, opretter nye profilfag eller beslutter sig for en bestemt pædagogisk eller didaktisk tilgang.
Som ansat på en fri skole er omstillingsparathed forventet, men den forudsætter muligheden for opkvalificering.
-
4) DET ER LANG TID SIDEN, DU HAR LÆRT NOGET NYT
Du trives, når du er motiveret. Du leverer dit bedste arbejde, når du er engageret og motiveret.
Du ved bedst, hvad der motiverer dig, og hvor der findes kompetenceudvikling, der kan løfte din faglighed til nye højder. Derfor må du tage initiativ og bringe det i spil, som du er motiveret for.
Du kan forvente, at skolens ledelse tager ansvar for, at du ikke blot kan udføre det arbejde, du har i dag, men også forberedes til det, der venter i horisonten.
Til den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) er din faglige og personlige udvikling i spil. Men du skal selv aktivt være opsøgende ift. behov og muligheder, både på skolen og hos dig selv.
-
5) DU OPLEVER, AT DINE KOMPETENCER IKKE SVARER TIL ARBEJDSMARKEDET
Samfundet råber på udvikling og kræver medarbejdere, som forbereder sig på fremtiden. Du er et aktiv for din skole, når du følger med i udviklingen. Livslang læring giver samtidig andre karrieremuligheder.
I et arbejdsmarked, hvor det er helt almindeligt at skifte arbejdsplads i løbet af et arbejdsliv, er det faktisk også ok, at du sikrer din fremtid som ansat.
Sagt med andre ord, kan du godt ønske kompetenceudvikling, som rækker længere end til de umiddelbare opgaver, som du har lige nu.
Måske findes der en uddannelse, som kan åbne dørene til dit fremtidige job eller til nye opgaver på din nuværende arbejdsplads.
Regler og cirkulærer
Kompetenceaftalen, som den kaldes, hedder formelt ”Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling”. De frie skoler er altså forpligtede på Kompetenceaftalen på sammen måde som med overenskomsten og øvrig lovgivning.
Kompetenceaftalen forpligter både ledelse og medarbejdere til at tage ansvar for at sikre en styrket kompetenceudvikling.
Kompetenceaftalen beskriver bl.a.:
Læs ’Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling’ på retsinformation.dk