Log på

Få adgang til låst indhold, der er forbeholdt dig som medlem.


Gå til Mit FSL

Se dine medlemsoplysninger og skriv beskeder til tillidsvalgte.

Hvor er du ansat?

Vælg hvilken type skole du er ansat på


Repræsentantskab

Repræsentantskabet er den øverste myndighed i Frie Skolers Lærerforening. Næste repræsentantskabsmøde bliver afholdt den 6.-7. november 2025.

 

Bliv kredskandidat

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du komme med i repræsentantskabet ved at stille op som kredskandidat i din lokale kreds.

Du kan melde dit kandidatur til en af kredsens pladser helt frem til den 5. september. 

Hvis der er flere kandidater, end kredsen har pladser, vil der blive afholdt et elektronisk valg i perioden 10.-15. september.

Valg til formandsposten: Sådan stiller du op

Det er repræsentantskabet, der som foreningens øverste myndighed vælger foreningens formand og næstformand. Ved repræsentantskabsmødet 2025 er formandsposten på valg, og som medlem har du mulighed for at melde dig som kandidat til posten.

Hvis du vil melde dig som kandidat, er der en række formalia, som skal være på plads:

  • Du skal melde dit kandidatur senest fire uger før repræsentantskabsmødet.
  • Du skal anmelde dit kandidatur med din underskrift på en såkaldt stillerliste, hvor mindst 20 almindelige medlemmer også skriver under på, at de støtter op om dit kandidatur som stillere.
  • Du må ikke sidde i bestyrelsen i en af skoleforeningerne på de frie skoleområder, og du må heller ikke sidde i bestyrelsen med fuld stemmeret på en fri skole.

Vigtige datoer 

  • 1. maj: Medlemstal bliver gjort op for at fastslå antallet af pladser i repræsentantskabet for de enkelte kredse og skoler
  • Primo maj: Sekretariatet melder antallet af medlemmer på de enkelte skoler og i de enkelte kredse ud til skolerne og kredsene. Antallet af medlemmer afgør, hvor mange skolen og kredsen kan vælge til repræsentantskabet
  • 1. maj–5. september: Medlemmer der ønsker en af kredsens pladser i repræsentantskabet, kan melde deres kandidatur online
  • 1. september: Sidste frist for at oplyse skolerepræsentanter ud over tillidsrepræsentant og evt. suppleant
  • 10. september-15. september: Elektronisk valg af kredskandidater i kredse, hvor der er flere kandidater end kredsen har fået tildelt pladser i repræsentantskabet
  • 9. oktober: Sidst frist for at fremsætte forslag, der skal sættes på dagsordenen
  • 9. oktober: Sidste frist for at melde kandidatur til formandsposten
  • 16. oktober: Sidste chance for at meddele suppleant, hvis skolerepræsentant bliver forhindret

Sådan er repræsentantskabet sammensat

  • Hovedbestyrelsen: Alle
  • Kredsbestyrelserne: Alle
  • Skoler med 1-19 medlemmer: Én repræsentant
  • Skoler med 20-39 medlemmer: To repræsentanter
  • Skoler med 40+ medlemmer: Tre repræsentanter
  • Kredse: Én repræsentant pr. 80 medlemmer i kredsen
  • Pensionistudvalg: Fire repræsentanter
  • Studerende ved Den frie Lærerskole: To repræsentanter

Sådan vælges medlemmerne til Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskab

Åbn alle

På skoler MED tillidsrepræsentant

Færre end 20 medlemmer
Tillidsrepræsentanten er skolens repræsentant.

Mellem 20 og 39 medlemmer
Tillidsrepræsentanten og -suppleanten repræsenterer skolens medlemmer. Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentantsuppleant, gennemfører tillidsrepræsentanten et valg blandt medlemmerne for at finde skolens anden delegerede til repræsentantskabsmødet.

Over 40 medlemmer
Tillidsrepræsentanten og -suppleanten repræsenterer skolens medlemmer. Tillidsrepræsentanten gennemfører et valg blandt medlemmerne for at finde skolens tredje delegerede.

Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentantsuppleant, vælges også den anden delegerede blandt medlemmerne.

Ved forfald
Hvis tillidsrepræsentant får forfald, indtræder suppleanten, hvis en sådan er valgt.

Hvis repræsentanten/begge repræsentanter/alle tre repræsentanter fra en skole får forfald, vælger skolens medlemmer selv én suppleant og meddeler valget til Frie Skolers Lærerforenings sekretariat. Dette skal ske, senest tre uger før repræsentantskabsmødets afholdes.

På skoler UDEN tillidsrepræsentant

Medlemmerne på skoler uden tillidsrepræsentant vælger i august 2023 det antal repræsentanter, som medlemstallet berettiger skolen til.

  • Skoler med færre end 20 medlemmer kan vælge et medlem til repræsentantskabet.
  • Skoler med mellem 20 og 39 medlemmer kan vælge to medlemmer til repræsentantskabet.
  • Skoler med flere end 40 medlemmer kan vælge tre medlemmer repræsentanter til repræsentantskabet.

Praktisk om valget
Sekretariatet sender mail til alle medlemmer med oplysning om antal medlemmer på skolen og med en opfordring til at vælge en (eller flere) repræsentant(er) blandt Frie Skolers Lærerforenings medlemmer på skolen. Valgets resultat meddeles af den udpegede kontaktperson til sekretariatet.

I kredsene

Hver kreds vælger et antal kredsrepræsentanter til repræsentantskabsmødet. Kredsene kan sende en repræsentant for hver påbegyndt 80 medlemmer, der er i kredsen. Medlemstallet opgøres 1. maj i repræsentantskabsåret.

Kandidater, som ønsker at blive valgt som kredsrepræsentant, opstiller sig selv på foreningens hjemmeside. Her præsenterer kandidaterne sig selv.

Er der flere opstillede kandidater end repræsentantskabspladser i kredsen, vil der blive gennemført et valg. Valget foregår elektronisk.

Ikke-valgte kandidater vil fungere som suppleanter for de valgte. Suppleanterne indkaldes i rækkefølge efter antal stemmer.

Hvis en opstillet kredskandidat vælges som skolerepræsentant, udgår pågældende af valglisten.

Generalforsamling

Generalforsamlingen i Frie Skolers Lærerforening bliver afholdt i oktober/november måned i lige år. 

Generalforsamlingen består af:

  • Medlemmer af bestyrelserne i foreningens otte kredse
  • Foreningens formand og næstformand

Seneste generalforsamling blev afholdt den 6. november 2024