Log på

Få adgang til låst indhold, der er forbeholdt dig som medlem.


Gå til Mit FSL

Se dine medlemsoplysninger og skriv beskeder til tillidsvalgte.

Hvor er du ansat?

Vælg hvilken type skole du er ansat på


Hovedbestyrelsen

Foreningens hovedbestyrelse består af otte kredsformænd samt foreningens formand og næstformand. 

Ingen medarbejdere matcher din søgning

Hovedbestyrelsesmøder

Hovedbestyrelsen afholder ordinære hovedbestyrelsesmøder 11 gange om året.

Hvis en kredsformand er forhindret, kan kredsens næstformand eller et andet kredsbestyrelsesmedlem deltage med samme rettigheder som formanden.

Vilkår for Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse og kredsbestyrelser

Åbn alle

Formandens vilkår

Formandens løn indstilles af hovedbestyrelsen og besluttes af repræsentantskabet i forbindelse med budgetbehandlingen. Lønnen udgør den 1. april 2021 912.325 kr. plus pension. Lønnen fremskrives med den statslige regulering og den aftalte reststigning.

Hvis formanden modtager løn eller honorar for lønnede poster eller tillidshverv, som han eller hun bestrider i kraft af rollen som formand i foreningen, modregnes indtægterne i lønnen fra foreningen.

Når en formand fratræder, modtager han eller hun en fratrædelsesgodtgørelse på mellem fire og otte måneders løn. Der optjenes en måneds godtgørelse per år, man bestrider hvervet. Fratrædelsesgodtgørelsen vil dog minimum svare til fire måneders løn.

I forbindelse med fratrædelse kan en afgående formand få dækket udgifter til bestyrelses- eller erhvervsfaglig kompetenceudvikling. Der dækkes udgifter op til 25.000 kr., hvis den afgående formand har været på posten i fem år, 50.000 kr. i op til ti år og 75.000 kr. efter mere end ti år. Beløbet fremskives med prisudviklingen. 

Næstformandens vilkår

Næstformandens løn udgør 80 procent af formandens. 

Hvis næstformanden modtager løn eller honorar for lønnede poster eller tillidshverv, som han eller hun bestrider i kraft af rollen som næstformand i foreningen, modregnes indtægterne i lønnen fra foreningen.

Når en næstformand fratræder, modtager han eller hun en fratrædelsesgodtgørelse på mellem fire og otte måneders løn. Der optjenes en måneds godtgørelse per år, man bestrider hvervet. Fratrædelsesgodtgørelsen vil dog minimum svare til fire måneders løn.

I forbindelse med fratrædelse kan en afgående næstformand få dækket udgifter til bestyrelses- eller erhvervsfaglig kompetenceudvikling. Der dækkes udgifter op til 25.000 kr., hvis den afgående næstformand har været på posten i fem år, 50.000 kr. i op til ti år og 75.000 kr. efter mere end ti år. Beløbet fremskives med prisudviklingen. 

Hovedbestyrelsens vilkår

Formændene for de otte kredse udgør – sammen med foreningens formandskab – foreningens hovedbestyrelse. 

Hovedbestyrelsesmedlemmerne modtager 109.048 kr. (1. april 2021) i honorar for de opgaver og det ansvar, der er forbundet med hovedbestyrelses- og kredsformandsarbejdet. Honoraret, der er inklusive pension, kompenserer desuden for de tillæg og ydelser, hovedbestyrelsesmedlemmerne måtte miste som følge af deres post i hovedbestyrelsen. Honoraret reguleres med den statslige reguleringsprocent.

Der modregnes i honoraret, hvis hovedbestyrelsesmedlemmer har lønnede poster eller tillidshverv, fordi de er hovedbestyrelsesmedlemmer.

Foreningen frikøber de otte kredsformænd (og hovedbestyrelsesmedlemmer) i 60 procent af deres tid på skolen, så de kan arbejde for Frie Skolers Lærerforening i kredsen og i hovedbestyrelsen.

Kredsbestyrelsernes vilkår

Foreningen frikøber de otte kredsnæstformænd i 20 procent af deres arbejdstid.

Herudover modtager næstformændene hver et samlet honorar på 19.332 kr. (1. april 2021-niveau). Honoraret reguleres med den statslige reguleringsprocent.

Til deling mellem de tre øvrige medlemmer i hver kreds yder foreningen et frikøb, der svarer til 18,75 procent. I forbindelse med konstitueringen fordeler kredsbestyrelsen frikøbet mellem de tre bestyrelsesmedlemmer. Det enkelte kredsbestyrelsesmedlem afgør selv, om det ønsker frikøb eller honorar.