Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet grafiker og har arbejdet i den grafiske branche i 12 år. Men branchen var mere og mere trængt, og det blev tydeligt for mig, at jeg havde brug for ny plan. Så jeg tog Hf-enkeltfag og derefter fire år på lærerseminariet. Fra 2009 til sommeren 2022 var jeg lærer på en folkeskole – Kildegårdskolen i Herlev.
Hvorfor blev du lærer?
Jeg tror blandt andet, det var på grund af ansættelsessikkerheden. Det blev i hvert fald prioriteret højt. Vi havde to små børn, og vi havde brug for stabilitet efter nogle hårde år, hvor vi aldrig kunne være sikre på, at jeg havde et job, når måneden var omme.
Hvorfor søgte du jobbet?
Der skulle ske noget nyt efter 13 år som lærer på den samme skole. Skolen havde været igennem stor udskiftning både på lærerværelset og i ledelsen, så der var ikke længere så meget socialt, der holdt mig tilbage. Og så havde min egen datters efterskoleophold måske tændt en ild i mig. Jeg fik lyst at prøve en skoleform, hvor unge mennesker er fælles om at mødes et helt nyt sted i livet.
Hvordan oplevede du starten i dit nye job?
Det var ret vildt. Jeg var jo en inkarneret del af lærerværelset på min gamle skole, og pludselig skulle jeg møde 25 nye kolleger og 173 nye elever. Men det var dejligt, og der var en virkelig god energi. Selvfølgelig fik jeg hjertebanken og sved på overlæben, men det er nok ens for alle, der starter i nyt job. Men jeg må også erkende, at det der med at etablere nye relationer til kolleger kræver noget tid. Det kommer, i takt med at man har oplevelser og løser nogle udfordringer sammen.
Hvad overraskede dig mest i starten?
At det i den grad fungerer for mig, at jeg har en arbejdsuge med skæve arbejdstider og samtidig pendler en time og et kvarter hver vej. Tiden i bilen er blevet et afkoblingsrum, hvor jeg hører lydbøger og podcast, og timerne forsvinder som dug for solen. Men jeg ville nok ikke have haft det på samme måde, hvis jeg havde små børn derhjemme.
Er der noget, du gerne ville gøre om?
Der er i hvert faldt en erkendelse, jeg har fået hen ad vejen. Der er elever, man finder god kemi med, og så er der nogle, hvor man aldrig gør. Man er selvfølgelig professionel, men når kemien ikke er der, kan jeg godt føle, at jeg kommer til kort i det relationsarbejde, der også er en vigtig del af jobbet. Men så er det, at man skal tro og vide, at der en kollega, som har en bedre kontakt til eleven og kan hjælpe i stedet for mig. Når jeg taler med mere erfarne efterskolelærere, kan jeg høre, at det er sådan, det er. Selv om man selvfølgelig gerne vil kunne rumme alle.
Hvordan er din oplevelse af jobbet i dag i forhold til starten?
Det har været et utroligt dejligt skift. Jeg glæder mig hver dag over skiftet fra primært at være en fagfaglig person til også at være et socialt knudepunkt for eleverne. Der er stadig masser af udfordringer og kaos med så mange elever samlet, men nu føler jeg, at jeg er kaptajn i min del af kaosset. Og forhåbentlig forsvinder det kaos aldrig, for det giver noget kolorit på tilværelsen.
Hvilket råd vil du give til en lærer, der lige er startet i et nyt job?
Tro på det projekt, du har gang i, og den, du er. Eleverne må gerne synes, du er en røv nogle gange, men sådan må det være. På en efterskole er det os lærere, der har ansvaret for de unge, og ligesom derhjemme kan der opstå en midlertidig kløft, hvis de synes, rammerne er for stramme. Dialog kan være med til at skabe forståelse, men det er vigtigt at holde fast.
