Forebyggelse af stress ser ud til at være en af de sværeste opgaver for arbejdsmiljørepræsentanten. I hvert fald hvis vi kigger på svarene fra arbejdsmiljørepræsentanterne i den seneste trivselsundersøgelse.
Lidt over halvdelen svarer, at arbejdet med at forebygge arbejdsrelateret stress går nogenlunde, dårlig eller meget dårligt.
Der kan være mange forskellige risikofaktorer, som fører til stress og eventuelt sygefravær, og det kræver, at skolens arbejdsmiljøorganisation er på forkant på mange emner inden for psykisk arbejdsmiljø.
Stor arbejdsmængde, høje følelsesmæssige krav i arbejdet med elever/forældre og uklare/modstridende krav er eksempler på emner, hvor presset med tiden kan føre til stress og sygefravær.
Disse emner bør alle arbejdsmiljørepræsentanter og skolernes ledelse arbejde forebyggende med. Arbejdstilsynet har lavet flere kampagner til arbejdet med at forebygge stress og arbejde med de tre nævnte emner.
Del link
Du kan nemt dele linket til denne side med en kollega, din tillidsrepræsentant eller på dine sociale medier