Log på

Få adgang til låst indhold, der er forbeholdt dig som medlem.


Gå til Mit FSL

Se dine medlemsoplysninger og skriv beskeder til tillidsvalgte.

Hvor er du ansat?

Vælg hvilken type skole du er ansat på


Nyhed

Lønmøder viste fejl på hver tredje lønseddel

Knap 300 medlemmer fra hele landet fik tjekket deres lønseddel på efterårets lønmøder. Foreningens lønkonsulenter fandt fejl på omkring hver tredje lønseddel, og et enkelt medlem havde 85.000 kroner til gode.

Jesper Fjeldsted

Det kan være svært at forstå sin lønseddel. Det har mange medlemmer nikket genkendende til på de lønmøder, Frie Skolers Lærerforening har afviklet i løbet af efteråret.

Ni steder rundt i landet har foreningen inviteret til lønmøde med oplæg om, hvordan lønnen og lønsedler skal se ud, og mulighed for at få tjekket sin personlige lønseddel for fejl.

Næsten alle møder var fyldt op, flere var overtegnet, og der blev fundet mange forskellige fejl og mangler på medlemmernes lønsedler, fortæller lønkonsulent Torben Løvschall.

»Jeg tror ikke, det skyldes, at skolerne bevidst prøver at snyde, men der opstår forskellige fejl, fordi tillæg måske ikke bliver reguleret, der bliver glemt pension af forskellige tillæg. Der kan også være lønaftaler, der måske ikke er helt klare, eller der kan være nogle cirkulærebemærkninger, som skolerne ikke har helt styr på«, forklarer han.

Medlem manglede 85.000 kroner
Flest fejl blev der fundet på de lokale løntillæg. Det drejede sig især om medlemmer, der manglede tillæg, de havde ret til, tillæg, der ikke var blevet reguleret, men der var også fejl i centrale løntillæg og måden, hvorpå pensionen var beregnet.

»Det er lidt overraskende, at vi finder så mange fejl på de lokale løntillæg«, siger Torben Løvschall. Den største fejl blev fundet hos et enkelt medlem. Han manglede 55.000 kroner på lokallønnen og 30.000 kroner i undervisningstillæg over de seneste fem år.

Overvældende opbakning
Formålet med lønmøderne er – ud over at tjekke lønsedler – at sætte fokus på lønnen og få medlemmerne til at tale om lønnen hjemme på skolerne. Og de mål ser ud til at være indfriet, for foreningen har fået positiv respons på møderne, og mange medlemmer har efterfølgende ringet ind på sekretariatet med opfølgende spørgsmål, fortæller foreningens formand, Monica Lendal Jørgensen, som selv har været med på en del af møderne.

»Der har været en overvældende opbakning og god stemning på lønmøderne, og mange medlemmer har meldt tilbage, at de har fået en masse ud af møderne. Mange har fået nogle overraskelser, som de skulle hjem på deres skoler og undersøge nærmere, og flere medlemmer har fået øjnene op for, at deres løn måske ikke er så god, som de går og tror«, siger Monica Lendal Jørgensen.

Har du ikke været med på et lønmøde, men ønsker at få gennemgået sin lønseddel, kan du altid kontakte sekretariatet.

Del link

Du kan nemt dele linket til denne side med en kollega, din tillidsrepræsentant eller på dine sociale medier

Del link

Du kan nemt dele linket til denne side med en kollega, din tillidsrepræsentant eller på dine sociale medier

10. okt.

Ny gratis bog: Sådan inddrager du eleverne i at styrke fællesskabet

Seneste bog i serien Pædagogiske Rækkevidde handler om skolens vigtige fællesskaber, og medlemmer af Frie Skolers Lærerforening kan hente bogen gratis

Læs mere
10. okt.

Her er de endelige kandidater til formandskabet

Ved fristens udløb den 9. oktober var der opstillet to kandidater til både formands- og næstformandsposten.

Læs mere
10. okt.

Din løn stiger med 1,3 procent fra 1. november 2025

Sidste lønstigning fra OK24 bliver større end først aftalt. En ekstra lønstigning skal lukke hullet op til det private arbejdsmarked

Læs mere
15. sep.

Har du været deltidsansat, kan du have krav på ekstra mertidsbetaling

Faglig voldgift skal afklare sag om mertidsbetaling for deltidsansatte. Deltidsansatte, som har fået opgjort merarbejde, skal registrere sig, så deres sag ikke forældes.

Læs mere
10. okt.

PDO – Et “pissedårligt ordvalg”

Det er ikke sjovt, når undervisningsministeren udstyrer børn med “morsomme” forkortelser, som da han fandt på PDO (pissedårlig opdragelse)

Læs mere
18. aug.

De frie skolers funktionsoverenskomst giver netop plads til flere fagligheder

Det er helt centralt for de frie grundskoler at kunne ansætte dem, man finder bedst egnet til opgaven. Men den frihed forsvinder med en uddannelsesoverenskomst, påpeger FSL-formand i debatsvar.

Læs mere
5. aug.

Lærere på private skoler er lærere – uanset uddannelsesbaggrund

Det er et vigtigt grundprincip, at dem, der ansættes i undervisningen på en fri skole, arbejder på læreroverenskomsten, skriver Frie Skolers Lærerforening i svar til privatskolernes formand.

Læs mere
4. jul.

A4 bedriver clickbait – medlemstallet i sig selv er kun vigtigt for de gule fagforretninger

Det giver ingen mening at sammenligne de gule fagforretninger med fagforeninger, skriver formanden for Frie Skolers Lærerforening.

Læs mere