Regeringens epx-reform er et dobbelt benspænd for mange unge

Den ungdomsuddannelsesreform, som regeringen med støtte fra SF og Dansk Folkeparti præsenterede sent tirsdag aften, er udtryk for gode hensigter, der er i overhængende fare for at mislykkes, fordi politikerne igen undlader at lytte til lærerne og dem, der skal bære ændringerne igennem. Samtidig ændrer politikerne rammerne for udskoling og ungdomsuddannelse, uden at have nogen idé om, hvad pædagogik og indhold skal være.  

Det er skræmmende, at politikerne igen helt overhører de mange protester fra både lærere, ledere og elever, som har lydt, mens forhandlingerne har været i gang.  

Der kan være mange gode takter i reformens fokus på erhvervs- og professionsrettede uddannelser, men en ny ungdomsuddannelse skal være så attraktiv for de unge, at den bliver et tilvalg. Det nytter ikke noget, at man tvinger de unge til at gå epx-vejen, udelukkende fordi de ikke har andre valg. Og det er det, der kommer til at ske for mange unge, når et højere karakterkrav til det almene gymnasium – stx og hhx – indføres samtidig med en nedlæggelse af 10. klasse. 

I dag vælger over halvdelen af en årgang at gå i 10. klasse, og mange af dem gør det for at løfte det faglige niveau, så de kan komme ind og gennemføre den ønskede ungdomsuddannelse. For eftertiden må de gå direkte på epx, fordi det er eneste mulighed, og det er både trist for eleverne og for uddannelsen, som risikerer at blive den eneste mulighed i stedet for et aktivt tilvalg. 

I Frie Skolers Lærerforening frygter vi, at nedlæggelsen af 10. klasse vil øge presset på eleverne og dermed lærerne i grundskolens ældste klasser, fordi de allerede i 9. klasse skal nå det attraktive 6-tal for at komme i det almene gymnasium.  

Øget præstationspres og øget acceleration – det er svært at forstå, at det skulle være det, de unge har brug for i dag, og jeg synes, at aftalepartierne gambler med de unges velfærd og trivsel. 

Når det er sagt, er der selvfølgelig også lysglimt i aftalen. Det er godt, at efterskolerne får lov til at udbyde et 10. skoleår. Og det er godt, at der tilføres flere penge, så flere unge får mulighed for at komme på efterskole. 

Vi ved dog endnu ikke, hvad det bliver for et skoleår, efterskolerne får lov til at udbyde. Og vi aner dermed heller ikke, om uddannelsen bliver lige så attraktiv, som 10. klasse er i dag, og om skoleåret vil tilfredsstille de unges behov for afklaring og udvikling fagligt, socialt og personligt. 

Og så er efterskolen jo et helt fantastisk år for de mange, men ikke for alle. Der er også elever, som har brug for alle de andre 10. klassetilbud, som findes i dag. 

Så i glæden over, at efterskoleåret kan bibeholdes, må vi konstatere, at det er en meget bitter pille at sluge, at det brede udbud af forskellige tilbud, der matcher de forskellige behov, forsvinder for at finansiere en ny ungdomsuddannelse, som endnu svæver i en tågedis et sted forude.