En 1. maj tale om frihed, fremtid og fagbevægelse

Hvordan kan man egentlig holde tale 1. maj 2025, når verden står i brand, og alt ser uforudsigeligt ud?

Hvordan skal vi i den danske fagbevægelse forholde os til verdensuro og oprustning?

Hvad skal vi i de danske lærerforeninger mene om åndelig oprustning i skolen?

Hvad skal vi tænke og tro i Frie Skolers Lærerforening? 

Som fagbevægelse må vi kæmpe for lønmodtagerrettigheder og for den danske arbejdsmarkedsmodel, der bygger på respekt for forskellige interesser og holdninger, og som forudsætter forhandling og aftaler.

Vi må tro på, at vores demokrati, at vores frihedstradition og at vores danske arbejdsmarkedsmodel er stærk nok til at modstå de rystelser, som vi oplever i en uforudsigelig og urolig verden. Vi må holde fast i, at det samfund og det menneskesyn, som vi bygger på i Danmark, er værd at bevare og værd at forsvare. 

Som lærerorganisationer må vi stå sammen for at forsvare skole og uddannelse som helt afgørende for, at fremtidens børn og unge kan leve i et samfund med frihed og folkestyre. Viden er den vigtigste kilde til et godt liv – viden giver holdninger – viden giver indflydelse – viden giver frihed – viden giver plads til empati og forståelse for andre mennesker. 

Skolen er vigtig for det enkelte menneskes levede liv, og skolen er afgørende for det samfund, vi skal leve i. Derfor må vi som lærerorganisationer kræve, at der – ikke mindst i krise- og krigstider – prioriteres ressourcer til skole og uddannelse. Vi har aldrig råd til at spare på skolen, og vi har da særligt ikke råd i en situation, hvor skolen skal stå stærkt i blæsten fra en uforudsigelig og utilregnelig verden.

I Frie Skolers Lærerforening er vi optaget af, at friheden ikke indskrænkes – mangfoldigheden skal have lov til at leve. Også i en fremtid, hvor undervisningsministeren melder ud, at militær oprustning skal følges af åndelig oprustning i skolen. Ministeren sagde 20. januar til Kristeligt Dagblad, at der skal skabes et større ”vi” i den danske befolkning. Der skal være ”fædrelandskærlighed” og ”patriotisme”. Helt præcis sagde Mattias Tesfaye: ”Det er fint med militær oprustning, men hvis der ikke er en tilsvarende åndelig oprustning, så sikrer vi ikke Danmarks, Vestens og Europas suverænitet og sikkerhed.” 

Ministeren vil styrke kulturfagene for at nå målet om åndelig oprustning – og i ministerens ordbog er kulturfag dansk, historie, sprog, billedkunst og kristendom. Man må spørge sig selv, hvor alle STEM-fagene blev af – hvad skete der lige for matematik geografi, biologi, fysik og kemi. Skal vi nu have et slagsmål om, hvilke fag der skal prioriteres, og skal vi vænne os til, at det, der var vigtigt i går, ikke er vigtigt i morgen. Alle fag er vigtige i skolen, og hvis enkelte fag udpeges til at skulle sikre den åndelige oprustning og landets suverænitet og sikkerhed, bliver jeg for alvor bekymret. 

Lige nu arbejdes der med at udvikle nye fagplaner for fagene i folkeskolen. Der er lagt op til større frihed fra de mange bindinger, som har kendetegnet de nuværende ”fælles mål”. Det er rigtig godt for hele grundskolen, hvis det lykkes at frisætte undervisningen. Men når der samtidig tales om styrkelse af kulturfag for at skabe fædrelandskærlighed og patriotisme, bliver jeg bekymret for, hvad der egentlig kommer til at stå i de fagplaner, når de er færdige. 

Jeg bliver også bekymret for nogle politikeres ønske om i højere og højere grad at styre valget af undervisningsmaterialer ved at udarbejde den ene kanon efter den anden. Og for de frie skolers vedkommende bliver jeg bekymret for, om kravet om at stå mål med folkeskolen og kravet om at levere ”frihed og folkestyre” på et tidspunkt bliver suppleret med et krav om at dokumentere ”åndelig oprustning” i en helt bestemt forståelse. 

Vi skal helt sikkert passe godt på vores land, men vi skal også passe godt på verden, og det gør vi ved at stå fast på friheden og mangfoldigheden. Sådan ser vi på det i Frie Skolers Lærerforening – for de frie skoler er jo netop et sammenkog af frihed, mangfoldighed og grundlovssikrede rettigheder for det enkelte menneske. 

Der er – ikke mindst i urolige tider – brug for friheden til at være et mindretal med særlige pædagogiske, ideologiske og religiøse holdninger – i de frie skoler og i det danske samfund.

Monica Lendal Jørgensen, 1. maj 2025