Møde for kredsens tillidsvalgte ”Udfordringer i forbindelse med APV og trivselsmålinger”

Dato og tid
16. september 2024 16:00 til
16. september 2024 21:00
Tilmeldingsfrist
10-09-2024 23:55:00
Sted
Regnbueskolen
Vadstedet 101 8450 Hammel
Arrangør
Kreds 2 i Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 27 20 87 37 - Mail: rikke.friis@fsl.dk
Pris
Standard: DKK 0

Frie Skolers Lærerforening og kreds 2 inviterer tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter i kredsen til møde om ”Udfordringer i forbindelse med APV og trivselsmålinger”.

En god forberedelse af arbejdspladsvurderingen og trivselsmålinger kan betyde, at du som tillidsvalgt undgår at stå i nogle svære situationer, når svarene på spørgeskemaet tikker ind. Hvem må se besvarelserne? Hvad betyder anonymitet egentlig? Og hvordan samarbejder man med lederen om at løse problemerne, når resultatet viser, at de ansatte er kritiske overfor skolens leder. Det er bare nogle af de problemer, som du kan komme til at stå i, når I kortlægger arbejdsmiljøet på skolen. Andre udfordringer kan være, at lederen ønsker at finde ud af, hvem der har svaret, at de føler sig mobbet eller krænket. Eller du bliver i tvivl om, hvad der skal ske, hvis lederen negligerer resultatet, når ingen vil stå frem på opfølgende møder. En konsulent i Frie Skolers Lærerforening gennemgår de typiske problemer, som du kan opleve i processen og giver gode råd i forhold til, hvordan du undgår disse faldgruber, når skolen skal kortlægge og forbedre arbejdsmiljøet. 

 

 

Om netværksmøder  

De fremmødte tillidsvalgte får mulighed for at drøfte relevante emner fra hverdagen i mindre grupper – opdelt efter skoleform og/eller geografi. 

Man kan her hente inspiration og sparring fra andre tillidsrepræsentanter, /TR-suppleanter/arbejdsmiljørepræsentanter, der står i samme, lignende eller helt andre situationer. Rummet er præget af fortrolighed, så hvad man bringer ind, kommer ikke ud igen. 
 

Om økonomi  

Det er en god idé at have udprintet, udfyldt og underskrevet en kørselsblanket (findes på hjemmesiden under ”økonomi” https://www.fsl.dk/kredse/kreds-2/fakta-okonomi/) inden ankomst. Denne afleveres til Casper, hvorefter pengene udbetales af sekretariatet.  

Vi opfordrer jer til at køre sammen, så giv gerne dit samtykke ved tilmelding, så vi kan sende en deltagerliste ud efter sidste tilmeldingsfrist.  

 

Fri til deltagelse  

Dette møde er faglig opdatering, hvorfor de tillidsvalgte bør have mulighed for at kunne deltage i mødet, enten ved skemaomlægning eller brug af en timepulje. Frie Skolers Lærerforening dækker ikke vikar, men betaler for deltagernes transport. 

    

Mange hilsner 

Kredsbestyrelsen i kreds 2  

Frie Skolers Lærerforening 

Dato og tid
16. september 2024 16:00 til
16. september 2024 21:00
Tilmeldingsfrist
10-09-2024 23:55:00
Sted
Regnbueskolen
Vadstedet 101 8450 Hammel
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
Pris
Standard: DKK