Kredsens formål
Kredsen skal varetage interesserne for foreningens medlemmer i kredsen og via det lokale engagement medvirke til at fremme opfyldelsen af formålet for Frie Skolers Lærerforening.
Kredsens formål søges bl.a. fremmet ved:
- at kredsbestyrelsen holder sig bedst muligt informeret om kredsmedlemmernes generelle ønsker og evt. særlige problemer.
- at kredsbestyrelsen holder sig bedst muligt orienteret om arbejdet i foreningens hovedbestyrelse og her fremfører kredsmedlemmernes synspunkter.
- at kredsbestyrelsen afholder faglige/pædagogiske møder og kurser for kredsmedlemmerne, og herunder varetager dele af tillidsrepræsentantuddannelsen.
- at kredsbestyrelsen medvirker til bedst muligt informationsniveau i kredsen om foreningens arbejde.
- at kredsbestyrelsen tager aktiv del i medlemshvervningen.
- at kredsbestyrelsen udfører de af hovedbestyrelsen uddelegerede konkrete kompetenceområder
Kreds 1 for medlemmer
Som FSL-medlem kan du i løbet af et år deltage i en række kredsarrangementer. Arrangementerne giver mulig for såvel faglig udvikling som for at udvide dit personlige netværk.
Kredsbestyrelsen tilbyder desuden at komme ud på din skole til et møde om f.eks. løn eller arbejdstid. Kontakt meget gerne kredsbestyrelsen, hvis du har gode ideer til arrangementer eller ønsker et besøg på din skole.
Kreds 1 for tillidsvalgte
Som tillidsvalgt i kredsen har du flere gange om året mulighed for at udveksle erfaringer med andre tillidsvalgt og samtidig udvide dit personlige og faglige netværk.
Kredsen udbyder i løber af året arrangementer, hvor du kan blive opdateret på fagpolitiske emner, som løn, arbejdsmiljø, arbejdstid, personalepolitik og medlemsorganisering.
Endelig kan du som tillidsrepræsentant bruge kredsen til at gøre din stemme gældende og dermed være med til at påvirke hele foreningens politikudvikling.
Kommuner i kreds 1
Dit tilhørsforhold til en kreds i Frie Skolers Lærerforening afhænger af, hvilken kommune din arbejdsplads ligger i. Du hører til kreds 1, hvis du er medlem og ansat som lærer eller børnehaveklasseleder i en af følgende kommuner:
- Frederikshavn
- Hjørring
- Læsø
- Brønderslev
- Jammerbugt
- Thisted
- Morsø
- Skive
- Vesthimmerland
- Viborg
- Aalborg
- Rebild
Regnskab og budget
Hent kredsens regnskab og budget
Generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes inden udgangen af april.
- Tid og sted bekendtgøres – skriftligt eller elektronisk – senest seks uger før afholdelsen.
- Dagsorden bekendtgøres – skriftligt eller elektronisk – senest to uger før generalforsamlingens afholdelse.
- Senest tre uger før afholdelsen af generalforsamlingen skal kandidater, der ønsker at opstille til valg som kredsformand, kredsnæstformand, kredsbestyrelsesmedlemmer, kredsbestyrelsessuppleanter, kredsrevisorer og kredsrevisorsuppleanter sende en skriftlig eller tilsvarende elektronisk tilkendegivelse til kredsbestyrelsen, hvoraf fremgår, at de er kandidater.
Udgiftsbilag
Transport
Kredsen dækker din udgift ved brug af enten billigste offentlige transportmiddel eller ved kørsel i egen bil efter statens kilometersats. Godtgørelsen er skattefri.
Møder
Udgifter i forbindelse med faglige møder på skolerne dækkes af kredsen med op til 50 kroner om året pr. medlem. Originale bilag sendes til kredsen sammen med en udgiftsblanket.
Udgiftsblanket
Udgiftsblanketten til kørsel og mødeudlæg er den samme. Den udfyldte blanket samt evt. bilag sendes til den økonomiansvarlige i kredsen. (mail: sast@fsl.dk)
Du kan også aflevere dine bilag ved næste arrangement i kredsen. Godkendte og underskrevne bilag vil blive sendt til sekretariatet, som står for udbetaling.
Vedtægter
Læs vedtægterne for de otte kredse i Frie Skolers Lærerforening