Med aftalen ‘Arbejdstid for lærere m.fl. i staten’ kom der i 2021 igen en overenskomst for arbejdstiden på de frie skoler. Arbejdstiden havde siden august 2014 været fastsat ved lov efter et regeringsindgreb ved overenskomstforhandlingerne i 2013.
Overenskomstaftalen fra 2021 lægger stor vægt på, at du som tillidsrepræsentant skal inddrages flere gange undervejs i ledelsens planlægning af arbejdstid og opgaver for det kommende skoleår.
Beskrivelserne herunder gælder, medmindre I på skolen har aftalt alternative fremgangsmåder for at inddrage lærerne og sikre transparens i ledelsens planlægning og prioriteringer af lærernes arbejdstid.
Det første skridt i planlægningen af arbejdstiden for næste skoleår er, at ledelse og tillidsrepræsentant drøfter de overordnede målsætninger for skolen/institutionen. Herunder målsætningerne for lærernes undervisning og øvrige opgaver, som ledelse og lærere vil arbejde for i den kommende normperiode.
Når du har haft denne drøftelse med ledelsen, skal ledelsen udarbejde og udlevere et grundlag for ledelsens prioriteringer.
Grundlaget beskriver ledelsens prioriteringer i forhold til følgende elementer:
Når du som tillidsrepræsentant har modtaget ledelsens skriftlige grundlag for prioritering af lærernes arbejdstid, skal du have en drøftelse med ledelsen om indholdet.
Drøftelsen mellem ledelse og tillidsrepræsentant om ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid har til formål at understøtte:
På baggrund af den fælles drøftelse om ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid udarbejder ledelsen et forslag til en skole- /institutionsplan.
Skole-/institutionsplanen skal indeholde følgende oplysninger: