Log på

Få adgang til låst indhold, der er forbeholdt dig som medlem.


Gå til Mit FSL

Se dine medlemsoplysninger og skriv beskeder til tillidsvalgte.

Hvor er du ansat?

Vælg hvilken type skole du er ansat på


Ulempegodtgørelse

Ulempegodtgørelse på grundskoler

Hvis du som ansat på en grundskole arbejder i tidsrummet 17-06 på hverdage, i weekender eller på søgnehelligdage, skal du have en ulempegodtgørelse oven i din almindelige løn. Godtgørelsen beregnes for hver time med 25 procent af din timeløn. 

  • Du skal have udbetalt ulempegodtgørelsen ved den førstkommende lønudbetaling. Tillægget udbetales for det konkrete antal timer, du har været på arbejde.
  • Det er ledelsens ansvar, at der udbetales korrekt ulempetillæg, men ledelsen kan bede de ansatte om at registrere timer med ulempetillæg.

Weekendgodtgørelse på grundskoler

For arbejde i weekender og på søgnehelligdage skal du for hver arbejdstime kompenseres med den forbrugte tid + 50 procent.

For arbejde udført i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24 optjener du altså både ulempegodtgørelse med 25 procent af din timeløn og du får kompensation med de præsterede timer + 50 procent.

  • De timer, du optjener som kompensation for arbejde i weekender og på søgnehelligdage, skal enten afspadseres eller udbetales. 
  • Det er ledelsen, der beslutter, hvordan timerne afregnes. Vælger skolen, at du skal afspadsere timerne, kan det ske ved omlægning af din arbejdstid, både før og efter den pågældende weekend.
  • Arbejdstid på fridage opgøres særskilt og indgår ikke i den øvrige almindelige arbejdstidsopgørelse.

Godtgørelse ved lejrskoler og lignende på grundskoler

Når du deltager på lejrskoler og andre arrangementer med overnatning, får du ikke ulempegodtgørelse. 

I stedet får du:

  • et ikke-pensionsgivende tillæg pr dag på 163,64 kr. (31/3 2012-niveau) pr. påbegyndt dag mandag-fredag
  • et ikkepensionsgivende tillæg på 372,20 kr. (31/3 2012-niveau) pr. påbegyndt dag ved arbejde på lørdage, søndage og helligdage.

Ulempegodtgørelse på efterskoler

Som lærer på en efterskole optjener du ikke særskilt ulempegodtgørelse, idet der i kostskoletillægget er indeholdt kompensation for både natpenge og frihedsopsparing. 

Bliv medlem og få

Altid tilgængelig viden om dine løn- og ansættelsesvilkår

Medlemmer har fuld adgang til den faglige vidensbank på foreningens hjemmeside

Et lokalt, fagligt netværk

Få indflydelse dit eget arbejdsliv i FSL-klubben på skolen

20 eksperter til din rådighed

Foreningens faglige konsulenter er klar til at hjælpe og rådgive dig som medlem

Rabataftaler forhandlet til 11.000 medlemmer

Brug dit medlemskab til at spare penge og få adgang til eksklusive tilbud

Rabat på kurser & arrangementer

Kom med på gratis minikurser og få medlemsrabat på kurser med deltagerbetaling

Inspiration og viden

Hold dig orienteret i nyhedsbreve og bliv inspireret i fagbladet Frie Skoler