Log på

Få adgang til låst indhold, der er forbeholdt dig som medlem.


Gå til Mit FSL

Se dine medlemsoplysninger og skriv beskeder til tillidsvalgte.

Hvor er du ansat?

Vælg hvilken type skole du er ansat på


Praktikopgaver

Aftalen for ansatte med lærerstuderende i praktik er gældende fra 1. august 2025. Aftalen erstatter tidligere aftaler om tillæg til ansatte i forbindelse med lærerstuderendes praktik på de frie grundskoler og efterskoler.

Generelt om opgaver i forbindelse med lærerstuderens praktik

Opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik kan enten medregnes i arbejdstiden eller aflønnes med sædvanlig timeløn med tillæg på 50 procent.

Derudover ydes der særskilte tillæg for hhv. vejledningsopgaver, praktikundervisning samt koordinerings- og organiseringsopgaver. Tillæggene, som beskrevet herunder, ydes uafhængigt af, om skolen vælger, at opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik medregnes i arbejdstiden eller aflønnes.  

Samtlige tillæg er uafhængige af beskæftigelsesgrad, tillæggene er pensionsgivende og de er angivet i grundniveau, hvilket betyder, at de følger de overenskomstbestemte lønreguleringer. For at finde de aktuelle satser ganges grundbeløbene med den til enhver tid gældende reguleringsfaktor. 

Tillæg for vejlednings- og bedømmelsesopgaver

Vejledning og bedømmelsesopgaver omfatter at du som lærer eller børnehaveklasseleder understøtter de lærerstuderendes refleksion over gennemført undervisning.

Vejlednings- og bedømmelsesopgaver kan aflønnes efter to forskellige modeller. Ledelsen skal inden opgavens begyndelse fortælle den ansatte om model 1 eller 2 anvendes.

Derudover er der et tillæg pr. intern prøve (førsteårsprøven) og professionsprøven (4. årgang). Tillægget for prøver opgøres og udbetales månedsvist.

Se aktuelle satser

Tillæg for praktikundervisning

Praktikundervisning omfatter undervisning af lærerstuderende i særlige temaer som skole/hjem-samarbejde, klasselærerfunktionen, PPR og kommunikationsplatform. 

Tillæg for koordinerings- og organiseringsopgaver

Koordinering og organiseringsopgaver omfatter f.eks., at du som lærer eller børnehaveklasseleder er i kontakt med professionshøjskolen, eller står for at organisere skolens opgaver vedrørende lærerstuderende.  

Tillæggene udbetales løbende med 1/12 pr. måned. Ved fratræden udbetales forholdsmæssigt.

Lokalaftale om opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik

Tillidsrepræsentanten kan indgå en lokalaftale, som fraviger praktikaftalens bestemmelser om tillæg for hhv. vejlednings- og bedømmelsesopgaver, praktikundervisning og koordinerings- og organiseringsopgaver.

Tillidsrepræsentanten kan dog ikke indgå en lokalaftale, som afviger fra praktikaftalen bestemmelse om, at opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik enten medregnes i arbejdstiden eller aflønnes med sædvanlig timeløn med tillæg på 50 procent.

Bliv medlem og få

Altid tilgængelig viden om dine løn- og ansættelsesvilkår

Medlemmer har fuld adgang til den faglige vidensbank på foreningens hjemmeside

Et lokalt, fagligt netværk

Få indflydelse dit eget arbejdsliv i FSL-klubben på skolen

20 eksperter til din rådighed

Foreningens faglige konsulenter er klar til at hjælpe og rådgive dig som medlem

Rabataftaler forhandlet til 11.000 medlemmer

Brug dit medlemskab til at spare penge og få adgang til eksklusive tilbud

Rabat på kurser & arrangementer

Kom med på gratis minikurser og få medlemsrabat på kurser med deltagerbetaling

Inspiration og viden

Hold dig orienteret i nyhedsbreve og bliv inspireret i fagbladet Frie Skoler