Arbejdstidsaftalen lægger til et omfattede samarbejde om arbejdstiden mellem ledelse og lærere. Tillidsrepræsentanten er afgørende.
Med den nye arbejdstidsaftale fra 2021 er lederen forpligtet til at involvere lærerne i planlægning af arbejdstiden. Arbejdstidsaftalen er en del af overenskomsten, og skolen skal derfor overholde bestemmelserne i arbejdstidsaftalen.
Arbejdstidsaftalen lægger således op til et langt større samarbejde om planlægningen af arbejdstiden end tidligere.
Formålet med planlægningsprocessen er at sikre samarbejde, transparens og mulighed for, at såvel tillidsrepræsentanten som du og dine kolleger kan kvalificere ledelsens beslutninger og planlægning.
Medmindre I har indgået en lokal aftale om andet skal skolen ifølge arbejdstidsaftalen:
Din tillidsrepræsentant spiller en vigtig og aktiv rolle i planlægningen af arbejdstiden, og tillidsrepræsentanten nævnes flere gange eksplicit i arbejdstidsaftalen.
Således beskriver arbejdstidsaftalen en række drøftelser, som ledelsen og tillidsrepræsentanten skal have, og den nævner nogle opgaver, som tillidsrepræsentanten har.
Aftalen bygger derfor på, at lærerne og børnehaveklasselederne har en tillidsrepræsentant, som kan være deres stemme og fungere som bindeleddet mellem ledelsen og lærerne.
Tillidsrepræsentanten kan lokalt indgå aftaler, som fraviger arbejdstidsaftalens bestemmelser. Det forudsætter dog en underskrevet lokalaftale mellem din tillidsrepræsentant og skolens ledelse. Skolen kan altså ikke ensidigt vælge at gøre noget andet end det, der står i arbejdstidsaftalen.
Hvis I vælger at indgå en lokalaftale, som fraviger arbejdstidsaftalens bestemmelser, er det vigtigt, at I i lærergruppen sammen med jeres tillidsrepræsentant holder jer formålet med samarbejdssporet for øje, og at I sikrer og bevarer en fortsat balance i en eventuel lokalaftale.