Log på

Få adgang til låst indhold, der er forbeholdt dig som medlem.


Gå til Mit FSL

Se dine medlemsoplysninger og skriv beskeder til tillidsvalgte.

Hvor er du ansat?

Vælg hvilken type skole du er ansat på


Opgørelse af arbejdstid

Arbejdstidsaftalen indeholder en række bestemmelser om opgørelse af arbejdstid. I det følgende gennemgår vi reglerne, som de er i aftalen, men vær opmærksom på, at det er muligt at fravige aftalen, hvis skolens leder og lærernes tillidsrepræsentant har indgået en lokalaftale.

Løbende opgørelse af din arbejdstid

Din arbejdstid opgøres ikke kun ved skoleårets slutning. Skolen skal minimum hver tredje måned give dig en status over din præsterede arbejdstid – altså hvor mange timer du har arbejdet i perioden. Der er ingen formkrav til opgørelsen – den skal blot opfylde formålet og give dig sikkerhed for, hvor meget du har arbejdet.

Det er først den samlede opgørelse ved skoleårets afslutning, som kan vise merarbejde eller overtid.

Til brug for statusopgørelsen (og den afsluttende arbejdstidsopgørelse) kan skolens leder pålægge dig at registrere din arbejdstid. Skolen skal dog stille et registreringssystem til rådighed.

Din opgaveoversigt i for eksempel Viggo kan ikke gøre det ud for en statusopgørelse eller – for den sags skyld – for din arbejdstidsopgørelse. Arbejdstidsopgørelsen skal indeholde en konkret optælling eller registrering af din faktisk arbejdstid i perioden.

Opgørelse af akkorder

Hvis tillidsrepræsentanten og skolens leder har lavet en akkord om dele af arbejdstiden eller om bestemte opgaver, indgår akkorden i statusopgørelsen og arbejdstidsopgørelsen, men de timer, som er en del af akkorden, optælles ikke konkret. 

En akkord er en aftale om, hvor mange timer du får for at løse en bestemt opgave. Du får det antal timer, uanset hvor mange timer, du faktisk har brugt.

Hvis alle opgaver og al arbejdstid er dækket af en akkord, behøver lederen ikke at optælle den faktiske arbejdstid. Så er det kun uforudsete opgaver eller ændringer, som skal optælles. 

Men du skal stadig have din statusopgørelse og den endelige arbejdstidsopgørelse.

Opgørelse af din årlige arbejdstid

Arbejdstidsaftalen definerer, at en fuldtidsansat lærer skal arbejde 1924 timer på skoleår, dog fraregnet helligdagene i det konkret år samt fem ugers ferie.

Skolen skal opgøre din samlede præsterede arbejdstid ved skoleårets afslutning.

Opgørelsen viser, om du har krav på

  • overtid eller merarbejde.
  • udbetaling af ekstra undervisningstillæg.

Bliv medlem og få

Altid tilgængelig viden om dine løn- og ansættelsesvilkår

Medlemmer har fuld adgang til den faglige vidensbank på foreningens hjemmeside

Et lokalt, fagligt netværk

Få indflydelse dit eget arbejdsliv i FSL-klubben på skolen

20 eksperter til din rådighed

Foreningens faglige konsulenter er klar til at hjælpe og rådgive dig som medlem

Rabataftaler forhandlet til 11.000 medlemmer

Brug dit medlemskab til at spare penge og få adgang til eksklusive tilbud

Rabat på kurser & arrangementer

Kom med på gratis minikurser og få medlemsrabat på kurser med deltagerbetaling

Inspiration og viden

Hold dig orienteret i nyhedsbreve og bliv inspireret i fagbladet Frie Skoler