Log på

Få adgang til låst indhold, der er forbeholdt dig som medlem.


Gå til Mit FSL

Se dine medlemsoplysninger og skriv beskeder til tillidsvalgte.

Hvor er du ansat?

Vælg hvilken type skole du er ansat på


Arbejdsrelateret stress

Din skole skal lave en indsats for at identificere, forebygge og håndtere arbejdsrelateret stress som lærer. Det fremgår af overenskomsten.

Det betyder blandt andet, at din og dine kollegers tilfredshed og trivsel skal måles hver tredje år. Det sker ofte som en del af den psykiske arbejdspladsvurdering (APV). 

Forebyggelse af arbejdsrelateret stress som lærer

Du har for meget at lave, hvis du over længere tid skal holde et så højt arbejdstempo, at du føler, at du må slække på kvaliteten af din undervisning eller ikke har tid til at tale med elever, der kontakter dig.

Måske kan du klare en stor arbejdsmængde og et højt tidspres i en periode, men hvis der opstår en uløst uenighed med en kollega, udtrykkes kritik fra en forælder eller på anden måde sker noget uforudset og ubehageligt, kan det være svært at håndtere fornuftigt og komme over igen, hvis overskuddet i forvejen er lavt.

Du kan føle, at det er svært at gøre noget ved arbejdsmængden, men det er vigtigt at handle, når du mærker presset, så det ikke udvikler sig til stress og sygefravær.

Det er ikke altid, andre mennesker kan se eller fornemme på dig, at du er stresset.

Det er vigtigt, at du tager et medansvar for din egen stressforebyggelse: 

  • overvej, om du kan ændre det, der stresser dig
  • tal med andre om det, der stresser dig
  • sig det til din leder, hvis du oplever, at du er ved at blive stresset, har for mange eller vanskelige opgaver eller har svært ved at prioritere

Planlægning af arbejdstiden

Ved gentagne ændringer i arbejdstiden eller et skema, der giver mange lange arbejdsdage, kan det påvirke din oplevelse af dit psykiske arbejdsmiljø. Fagfordelingen og skemalægning kan derfor betyde meget for dit arbejdsmiljø

Når arbejdet presser dig, bør du tale med tillidsrepræsentanten om tilrettelæggelse af arbejdstiden på din arbejdsplads. Det pres, du oplever, kan skyldes, at planlægningen ikke lever op til overenskomstens regler. Det kan du undersøge her eller drøfte med din tillidsrepræsentant.

Sygefravær på grund af arbejdsrelateret stress som lærer

Du kan få så kraftige symptomer af presset på skole, at du ikke kan gå på arbejde. Bliver du sygemeldt på grund af stress, bør du opsøge din egen læge. 

En sygemelding på grund af stress giver ofte anledning til mange spørgsmål, så det kan være en god ide at læse om, hvordan du bør forholde dig ved sygefravær.

Bliv medlem og få

Altid tilgængelig viden om dine løn- og ansættelsesvilkår

Medlemmer har fuld adgang til den faglige vidensbank på foreningens hjemmeside

Et lokalt, fagligt netværk

Få indflydelse dit eget arbejdsliv i FSL-klubben på skolen

20 eksperter til din rådighed

Foreningens faglige konsulenter er klar til at hjælpe og rådgive dig som medlem

Rabataftaler forhandlet til 11.000 medlemmer

Brug dit medlemskab til at spare penge og få adgang til eksklusive tilbud

Rabat på kurser & arrangementer

Kom med på gratis minikurser og få medlemsrabat på kurser med deltagerbetaling

Inspiration og viden

Hold dig orienteret i nyhedsbreve og bliv inspireret i fagbladet Frie Skoler