Den 1. juli trådte en ny lov i kraft, som kræver, at skolens ledelse sikrer, at de ansattes daglige arbejdstid registreres.
Det er din faktisk præsterede daglige arbejdstid, som skal registreres – ikke den aftalte, den plan- eller skemalagte.
Det er skolens ledelse, som bestemmer, hvordan arbejdstiden registreres hos jer. Og det er skolens ledelse, som står til ansvar over for loven og myndighederne.
Men det er dit ansvar at følge ledelsens anvisning. Gør du ikke det, kan det få tjenstlige konsekvenser (advarsel, afskedigelse eller bortvisning).
På foreningens hjemmeside har vi samlet svarene på de vigtigste spørgsmål om registrering af arbejdstid.
Del link
Du kan nemt dele linket til denne side med en kollega, din tillidsrepræsentant eller på dine sociale medier