Hver tredje lærer på frie skoler er generet af støj

Mere end hver tredje lærer på de frie skoler er i høj eller meget høj grad generet af støj i deres arbejdsliv. Det viser Frie Skolers Lærerforenings (FSL) trivselsundersøgelse, hvor mere end 2500 af foreningens medlemmer har svaret.

Og det tal er ikke acceptabelt, mener formanden for FSL’s arbejdsmiljøudvalg, Minna Riis:

»Når tallet er så højt, er det svært at konkludere andet, end at skolerne ikke er gode nok til at tage sig af problemerne«, siger Minna Riis.

Hun tror, der er flere årsager til, at så mange af lærerne føler sig generede af støj. En af forklaringerne er, at mange frie skoler ikke oprindeligt er bygget som skoler, og derfor lader de fysiske rum ofte noget tilbage at ønske. Men det fritager ikke skolerne fra at tage ansvar for at mindske støjgenerne.

»Dels er det en pædagogisk udfordring, og man kan arbejde med at skabe en fælles holdning og uddanne i klasseledelse. Men uanset hvor god en klasseleder man er, kan der selvfølgelig stadig være et højt lydniveau fra gruppearbejde og ivrige og utålmodige børn. Derfor skal de fysiske rammer også være i orden, og man skal have undersøgt, hvad der kan gøres for at mindske støjgener forårsaget af dårlig akustik. Og det behøver ikke være dyrt«, siger Minna Riis.

Men selvom lærerne føler sig generet af støj, behøver de hverken frygte for hørelse eller helbred, ifølge Henrik Kolstad, professor i arbejdsmedicin på Aarhus Universitet. Han ser først og fremmest støjgener i institutioner og på skoler som en pædagogisk udfordring.

For i sig selv er støjniveauet på skoler ikke på et niveau, hvor der er grund til at være nervøs for høreskader, tinnitus eller stressrelaterede sygdomme. Men derfor kan støj godt være generende, siger han, det er bare ikke lydniveauet i sig selv, der er et problem.

»Uønsket lyd er ekstremt generende. Det ved alle, der har prøvet at sidde i et tog til København i selskab med en person, der udleverer sit privatliv i en telefonsamtale. Det kan være utåleligt, selvom lydtrykket nærmest er umåleligt. Omvendt kan høj lyd også give stor nydelse for heavy metal-fans«, siger Henrik Kolstad.

Pointen er altså, at det er den uønskede lyd, ikke lydens niveau, der er problemet. Det viser erfaringer også fra undersøgelser i institutioner, ifølge Henrik Kolstad. »Når personalet legede med børnene, var lydniveauet på sit højeste, men det opfattede de ikke som et problem. Omvendt følte de sig generede af støj i spisesituationer, selvom lydniveauet var væsentlig lavere. Så støjgener handler i høj grad om, hvornår støjen leveres, og hvad indholdet er«, siger Henrik Kolstad.

Uanset om lærerne oplever sig plagede af støj som følge af urolige børn eller dårlige lokaler, så mener Minna Riis, at skolerne har en forpligtelse til at tage støjen alvorligt og få den kortlagt, når der laves arbejdspladsvurderinger.
Og agere derefter ved at forbedre det fysiske arbejdsmiljø og også støtte lærerne med efteruddannelse i eksempelvis klasseledelse.
Ifølge Minna Riis arbejder FSL’s arbejdsmiljøudvalg på at tilbyde efteruddannelse i støjreducering for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter.