God undervisning giver mindre støj

For mere end 20 år siden, i 1996, konstaterede en rapport bestilt af Undervisningsministeriet, at uro var blevet et betragteligt problem i den danske grundskole.
Og det er det tilsyneladende stadig.
Forskningsartikler, trivselsundersøgelser og historier i medierne har i de mere end 20 forløbne år jævnligt fortalt, hvordan både elever og læreres studiemiljø og arbejdsglæde er negativt påvirket af larmende forstyrrelser.

Frie Skolers Lærerforenings trivselsmåling fortæller samme historie. Men trods al opmærksomheden er uro paradoksalt nok et relativt uudforsket område, mener Thomas Szulevicz, lektor på Aalborg Universitet og forfatter til bogen FAQ om Uro.

»Fra ét synspunkt er uro en relativ simpel størrelse. Vi ved, at klare strukturer og velforberedte lærere reducerer uro, og derfor skulle uroen også være til at bekæmpe. Realiteterne er bare nogle andre. Uro er en enormt kompleks størrelse, som ikke har noget quick fix«, siger Thomas Szulevicz.

Uro handler derfor ikke bare om, hvad der foregår lokalt i klasseværelset, men også om uddannelsespolitiske tendenser. I PISA-undersøgelserne er uro identificeret som en af de faktorer, der har størst negativ indflydelse på udbyttet af undervisningen, men det er netop denne tendens til at tænke i mål og udbytte, som bidrager til, at uro opfattes som så stort et problem, mener Thomas Szulevicz.

»Lærere giver udtryk for, at det for- øgede fokus på udbytte stresser dem, og det fører potentielt til mindre tolerance over for forstyrrende elever, som kommer i vejen for de gode målbare resultater«, siger han.

Helle Plauborg er forsker i klasseledelse og har blandt andet skrevet bogen Klasseledelse gentænkt. Som Thomas Szulevicz mener hun, at begreber som uro og støj bliver brugt løst og let bliver reduceret til blot et spørgsmål om mangel på disciplin.

»Men det skygger for, at vi ofte taler om urobekæmpelse som én ting, mens det at undervise bliver en anden. Derved er der en risiko for, at der kan opstå et mismatch mellem, hvordan der adfærdsreguleres, og hvordan undervisningen tilrettelægges, og det mismatch bliver det op til eleverne at orientere sig i«, siger Helle Plauborg.

Derfor er der brug for en nuanceret forståelse af samspillet mellem pædagogik og disciplin, ifølge Helle Plauborg:

»Når vi taler disciplin, bliver det tit fremlagt som om, der er brug for mere kæft trit og retning. Men det er vigtigt at tænke de måder, vi forsøger at etablere disciplin på sammen med de måder, vi forsøger at gennemføre undervisningen på. En stor del af de læringsteorier, som er udviklet fra 1990’erne og frem peger på den positive betydning af, at eleverne interagerer med hinanden og er deltagende i undervisningen. Hvis vi ønsker, at eleverne udvikler evner til at tænke kritisk, er det selvfølgelig nødt til at afspejle sig i pædagogikken«.

For at mindske forvirringen har eleverne derfor brug for, at der er overensstemmelse mellem den adfærd, de bliver bedt om, og den undervisning, de skal tage del i, ifølge Helle Plauborg.
At sikre det match er en del af god klasseledelse, som kan bidrage til, at der bliver skruet ned for uønsket larm. Den gode klasseleder kommer larmen i forkøbet, men skal det være muligt, stiller det også krav til lærernes arbejdsforhold, påpeger Thomas Szulevicz:

»Den bedste måde at nedbringe uro på er at sørge for, at lærerne har gode rammer og tilstrækkelig tid til at forberede sig. Interessant undervisning, som eleverne kan fordybe sig i, er det mest uro-minimerende overhovedet«, siger han.