Sådan er reglerne i den nye lov om arbejdstidsregistrering
Den længe ventede og meget omtalte lov om registrering af arbejdstiden træder i kraft 1. juli 2024. Lovens krav om registrering af arbejdstiden omfatter alle lærere og børnehaveklasseledere på det frie skoleområde. Lærere og børnehaveklasseledere er altså ikke undtaget, selv om en del af deres arbejdstid kan være selvtilrettelagt.
Loven pålægger arbejdsgiveren at "… indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt af de pågældende lønmodtagere" (jf. paragraf 4 b, stk. 1).
Det betyder, at alle lønmodtageres faktisk præsterede arbejdstid skal registreres, det skal være den daglige arbejdstid, der registreres, og hver enkelt lønmodtager skal kunne se, hvor meget arbejdstid der er registreret på ham eller hende, hver eneste dag.
Loven udspringer af en EU-dom. Dommen slår fast, at lønmodtageren, som er den svage part i et ansættelsesforhold, kun kan være sikker på, at hviletidsreglerne overholdes, hvis arbejdstiden bliver registreret. Loven er derfor udfærdiget for at beskytte lønmodtagernes hviletid – herunder 11 timers-reglen, kravet om et ugentligt fridøgn og reglerne om den maksimale ugentlige arbejdstid.
Skolen får metodefrihed
Beskæftigelsesministeriet, som har formuleret loven, understreger, at der er metodefrihed for arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren bestemmer altså selv, hvordan skolen vil leve op til lovens krav. Og det er ikke noget, Frie Skolers Lærerforening eller tillidsrepræsentanten kan blande sig i.
Omvendt er det også arbejdsgiveren, som står alene med ansvaret, hvis der kommer en sag mod skolen.
Klarhed er vigtig
De regler og procedurer, som skolen vælger at indføre, kan godt stille krav til medarbejderne. For eksempel kan skolen kræve, at den enkelte medarbejder registrerer sin daglige arbejdstid. Hvis det sker, skal medarbejderne leve op til reglerne – ellers kan det i yderste tilfælde få ansættelsesretlige konsekvenser.
Det er derfor vigtigt, at lærernes repræsentanter sørger for, at det er klart for alle lærere og børnehaveklasseledere, hvad de præcis forventes at gøre i forbindelse med tidsregistreringen.
Hvis du har spørgsmål om arbejdstidsregistrering, kan du ringe til Frie Skolers Lærerforening på 87 46 91 10 eller sende en mail til fsl@fsl.dk.
Strid om fortolkningen
- Beskæftigelsesministeriet har meddelt, at det udelukkende er antallet af arbejdstimer, som skal registreres. Beskæftigelsesministeriet kræver ikke, at det skal registreres, hvornår på dagen lønmodtageren arbejdede. Det er altså ifølge Beskæftigelsesministeriet tilstrækkeligt at registrere, at en bestemt medarbejder arbejdede otte timer mandag – der skal ikke stå, at det var fra klokken 8 til 16. Og da det er ministeriet, som fortolker og bestemmer, er det sådan, det er.
- Ministeriets fortolkning anfægtes af flere førende jurister og af Fagbevægelsens Hovedorganisation. Kritikerne siger, at ministeriets fortolkning ikke lever op til lovens intention, nemlig at beskytte hviletidsbestemmelserne. Hvis man bare noterer, at man har arbejdet otte timer mandag, kan man ikke vide, hvornår man skal have 11 timers sammenhængende hvile.
- Frie Skolers Lærerforening forventer, at der enten vil blive ændret i ministeriets krav, eller at der kommer en sag om, hvordan EU-dommen skal fortolkes og implementeres.