Overblik: Her er forslaget til den nye arbejdstidsaftale

• Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven.
• Parterne ønsker at bidrage til kvalificerede drøftelser af prioriteringer af lærernes arbejdstid mellem leder, tillidsrepræsentant og lærere. Målet er at understøtte parternes drøftelser på skolen/institutionen om sammenhængen mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

• Forud for en kommende normperiode skal ledelse og tillidsrepræsentant drøfte de overordnede målsætninger for skolen/institutionen og målsætninger for lærernes undervisning og de øvrige opgaver, som ledelse og lærere vil arbejde for i den kommende normperiode.
• Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
• Forud for drøftelsen udleverer ledelsen skriftligt grundlaget for ledelsens prioriteringer til tillidsrepræsentanten. Grundlaget skal give indblik i og forståelse for ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid.
• Skoleplanen: Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen med tillidsrepræsentanten et forslag til en skoleplan, som indeholder blandt andet ledelsens prioriteringer og grundlaget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, samt hvad der forstås ved individuel forberedelse.
• Samarbejdsmøde: Målsætningerne og skoleplanen præsenteres på et møde mellem ledelsen og lærerne med henblik på, at lærerne kan kvalificere målsætningerne og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer endelig beslutning.
• Ledelse og tillidsrepræsentant kan aftale alternative fremgangsmåder for at inddrage lærerne og sikre transparens i ledelsens planlægning og prioriteringer af lærernes arbejdstid.
• Det er aftalt mellem aftalens centrale parter, at man i fællesskab gennemfører i alt tre spørgeskemaundersøgelser med henblik på at indhente fælles viden om erfaringer med samarbejdssporet på tværs af skoler/institutioner og skoleformer.

• Bruttoarbejdstiden er 1924 timer for fuldtidsansatte.
• Skolens ledelse skal – efter drøftelse med læreren – udarbejde en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden. Opgaverne skal beskrives så tilpas detaljeret, at det er muligt for ledelsen og læreren at vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver.
• På opgaveoversigten anføres den planlagte tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse, samlet estimeret tid til opgaver, der planlægges indholdsmæssigt senere på året samt estimeret tid til opgaver, som ledelsen skønner fylder/optager mindst 60 timer.
• Læreren skal have opgaveoversigten udleveret senest fem uger før normperiodens begyndelse.
  Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, som muliggør, at lærerens forberedelsestid afvikles som sammenhængende og effektiv tid. Forberedelsen skal ikke planlægges til at ligge i elev-/kursistpauser.
• Hvis læreren oplever, at den individuelle forberedelsestid reduceres, har læreren mulighed for at bede ledelsen placere forberedelsestiden.
• Hvis der i løbet af normperioden laves større ændringer i opgavernes indhold eller omfang, beslutter lederen efter dialog med læreren, hvilke konsekvenser ændringen har for lærerens samlede opgaver. 
• Hvis der mellem ledelse og lærer ikke er enighed om, hvorvidt der er tale om større ændringer i opgaverne, inddrages tillidsrepræsentanten.

• Ledelsen udleverer mindst hver tredje måned en opgørelse til læreren over den præsterede arbejdstid. Den endelige opgørelse af den præsterede arbejdstid og dermed eventuel overtid sker ved udgangen af normperioden.
• Arbejdsdage beregnes med tiden mellem start- og sluttidspunktet for arbejdstiden. Pauser under en halv time medregnes, hvis den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.
• I opgørelsen af arbejdstiden medregnes også arbejdstid, som ikke er placeret af ledelsen. Ledelsen og tillidsrepræsentanten aftaler, hvordan selvtilrettelagt tid medregnes i opgørelsen af arbejdstiden, herunder ved dage med ret til fravær.

• Hvis den præsterede arbejdstid overstiger arbejdstiden for normperioden, godtgøres tiden med afspadsering af et tilsvarende omfang plus et tillæg på 50 procent eller med timeløn med et tillæg på 50 procent.

• Medmindre andet er aftalt lokalt, medregnes lejrskoler, studieture og andre arrangementer med overnatning med 14 timers arbejdstid og 10 timers rådighedsvagt pr. døgn. Rådighedsvagten medregnes med en tredjedel.
• Ud- og hjemrejsedage medregnes ud fra en konkret optælling, således at der først medregnes op til 14 timers arbejdstid, og herefter medregnes op til 10 timers rådighedsvagt.
• Ulempe- og weekendgodtgørelse afregnes med et fast beløb.

• Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage inden for den almindelige arbejdstid fra 7.30 til 17.00.
• Ændringer i arbejdstiden, som ligger uden for tidsrummet 7.30 til 16.30, skal varsles med mindst fire uger, medmindre andet er aftalt med tillidsrepræsentanten. Ledelsen kan undtagelsesvis med et kortere varsel ændre arbejdstiden uden for tidsrummet.
• For arbejde uden for almindelig arbejdstid ydes et tillæg på 25 procent af nettotimelønnen.
• Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed plus 50 procent eller med timeløn plus 50 procent.

• Arbejde på lørdage, søndage og helligdage meddeles læreren fire uger forud for hver tremåneders-periode. Sker der ændringer, skal læreren orienteres så hurtigt som muligt og normalt ikke med et varsel på mindre end 96 timer. Sker det med mindre end 96 timer, medregnes en tredjedel arbejdstime per omlagt time i arbejdstidsopgørelsen.
• Læreren har ret til mindst 26 fridage i hver tremåneders-periode. Antallet af fridage forhøjes med eventuelle søgnehelligdage i perioden, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor læreren i forvejen har fri.
• En fridag skal være på mindst 40 timer. Hvis der indgår et helt kalenderdøgn i fridagen, er det tilstrækkeligt med mindst 36 timers frihed. Tilsvarende skal to fridage i træk være på minimum 64 timers frihed. Hvis der indgår to hele kalenderdøgn i fridagene, er det tilstrækkeligt med mindst 56 timers frihed.
• Mindst 30 fridage per år skal placeres på søn- og helligdage.
• Placeringen af lærernes fridage skal meddeles læreren fire dage forud for hver tremåneders-periode. Hvis en fastlagt fridag undtagelsesvis inddrages, godtgøres den præsterede arbejdstid med et tilsvarende antal timers afspadsering plus 50 procent eller med timelønnen plus 50 procent. Uanset arbejdets faktiske varighed godtgøres der altid for minimum seks timer, hvis en fridag inddrages – altså minimum ni timers afspadsering eller løn for ni timer.

• Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyansatte med henblik på at understøtte nyansattes mulighed for at få en god start på lærerlivet.
• Der skal være opmærksomhed på antallet af undervisningstimer, at undervisningsopgaverne falder inden for nyansattes forudsætninger og erfaring med faget samt at begrænse antallet af fag og klasser.

• Lærere har – når de fylder 60 år – ret til at få nedsat deres årlige arbejdstid med op til 175 timer mod tilsvarende lønnedgang. Læreren får fortsat fuld pensionsindbetaling i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad.
• For lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder, at når læreren fylder 60 år, kan arbejdstiden – hvis læreren ønsker det – nedsættes med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæftigede, hvis de anmoder om det.
• Deltidsbeskæftigede har i begge tilfælde ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

• I tilfælde af at samarbejdet mellem ledelse og tillidsrepræsentant ikke fungerer, kan ledelse og tillidsrepræsentant sammen anmode den relevante skoleforening og den faglige organisation om i fællesskab at yde bistand til at forbedre samarbejdet.
• På efterskoleområdet kan ledelse og tillidsrepræsentant sammen eller hver for sig anmode Børne- og Undervisningsministeriet og den faglige organisation om i fællesskab at yde bistand til at forbedre samarbejdet. Hvis bistanden ikke giver noget resultat, eller der ikke har kunnet opnås enighed om at søge bistand, kan ledelse eller tillidsrepræsentant hver for sig eller sammen anmode de centrale parter om fælles rådgivning.
• En mulig løsning er, at parterne sammen forpligter ledelse og tillidsrepræsentant til at anvende et procesværktøj.

Såfremt det samlede CFU-forlig vedtages i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret 2021, gælder aftalen om arbejdstid fra 1. august 2022, men med indkøringsbestemmelser fra 1. januar 2022.