Nye adgangskrav til gymnasiet frustrerer efterskoler

Det er spild af tid og ressourcer. For skolen, for gymnasiet og for eleverne.

Sådan siger to efterskolelærere om de nye adgangskrav til gymnasiet.

Jakob Teglskov og Liza Schmidt fra Aarhus Efterskole har i de sidste efterskoleuger måttet undvære 36 elever i to dage. Eleverne fra det alternative og prøvefrie forløb på efterskolen skal nemlig til optagelsesprøve og -samtale på gymnasiet, inden de kan komme ind. Og det på trods af at de er uddannelsesparate og ofte har fine karakterer fra skolens afgangsprøve.

Elever mister ikke evnerne

Problemerne er skabt af Lov om adgang til de gymnasiale uddannelser og de efterfølgende bekendtgørelser. Loven, som blev vedtaget med stemmer fra alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet, indebærer, at elever kun har ret til en plads på gymnasiet, hvis de søger ind umiddelbart efter, at de har taget deres 9.- eller 10.-klassesprøve. Hvis elever venter et år med at begynde på gymnasiet, skal de til samtale og prøve på gymnasiet, før de kan blive optaget.

Og det er fuldkommen meningsløst, siger Jakob Teglskov.

»Vi taler om elever, som er uddannelsesparate, og som har bestået folkeskolens afgangsprøver – i mange tilfælde har gode karakterer. Hvorfor tror politikerne, at de unge mister evnen til at tage en ungdomsuddannelse, bare fordi de tager et prøvefrit år på en efterskole?«.

Han peger samtidig på det groteske i, at reglen ikke gælder for elever, der skal ind på EUX-studierne. Og heller ikke på elever, som er på udvekslingsophold i udlandet.

»Den type elever mister øjensynlig ikke deres evner og kompetencer. Og den forskelsbehandling gør bare reglerne endnu mere urimelige«.

Et udviklingsår styrker eleverne

Hans kollega og skolens uddannelsesvejleder Liza Schmidt er enig i kritikken af de nye regler. Og hun tilføjer, at eleverne ofte står bedre rustet til at gennemføre gymnasiet efter et prøvefrit år på efterskolen:

»Det er også det, vi hører fra eleverne selv. De oplever, at de udvikler sig personligt og bliver mere modne og parate til at begynde på gymnasiet efter et anderledes skoleår«.

Reglerne er bøvlede

Adgangsreglerne har store praktiske omkostninger på efterskolerne. De må ændre i årsplanerne, da de må se bort fra mange elever, og eleverne må gå til og fra i de sidste dage, hvor de arbejder med deres afsluttende projekter.

»Det er virkelig frustrerende. Og en dårlig afslutning på forløbet«, siger Jakob Teglskov.

Mange elever må rejse langt for at komme til optagelsesprøve og samtale på deres gymnasium. Aarhus Efterskole sendte for eksempel en elev til Rødovre to gange i løbet af en uge.

Reglerne er heller ikke gymnasiets kop te

Lars Blume, der er rektor på Odder Gymnasium og en af dem, som skal have eleverne til prøve og samtale, understreger, at de nye regler ikke er et svar på hans og gymnasiets behov:

»Vi har ikke brug for de her rigide regler«, siger han.

Tværtimod mangler han det skøn, som lå i de gamle optagelsesregler.

»Tidligere kunne vi på baggrund af efterskolens vurdering af eleven afgøre, om eleven var egnet til gymnasiet. Det fungerede fint. Både skolerne og vi vurderede eleverne korrekt. Vi har erfaringer med rigtig mange elever, og vi kan godt afgøre, hvem der har de faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre et gymnasieforløb«.

Hvis efterskolen var i tvivl om elev, kom han til en prøve og en samtale med gymnasiet, og det var så det, der afgjorde, om eleven blev optaget eller ej. Men der er ingen grund til at hive elever, som er uddannelsesparate, gennem den procedure.

Lars Blume kunne godt tænke sig, at de fagprofessionelle igen får lov til at vurdere, hvem der er egnede, og hvem der ikke er:

»De nuværende regler virke tåbelige og unødvendige«, siger han.

I år har han haft 18 uddannelsesparate elever til prøve. De kom alle sammen ind.

Vis lærerne tillid

Monica Lendal Jørgensen, der er næstformand i Frie Skolers Lærerforening, er helt på linje med efterskolelærerne og gymnasierektoren:

»Reglerne er helt unødvendige. Og det er urimeligt, at politikerne på den tåbelige måde straffer eleverne fra de prøvefrie skoler og forløb«.

Hun opfordrer det nye folketing til at revidere bestemmelserne:

»Det her er rigtig dårligt lovgivningsarbejde, og vi spilder kræfter og ressourcer på elever, som er uddannelsesparate. Giv lærerne og gymnasierne lov til at skønne, hvem der kan gennemføre gymnasiet«.