Nej, alt kan ikke løses ved at droppe 10. klasse på efterskoler
Vi har fået lavet et samfund, der ikke går op, og det ser ud til, at de unge skal løse ikke bare vores klimaudfordringer, ligestilling og fred i verden men også problemet med, at der mangler hænder i rigtig mange brancher.
De unge skal tage en erhvervsuddannelse, blive sygeplejerske, pædagog eller lærer. De skal gøre det hurtigt, på normeret tid, og de skal starte lige efter 9. klasse. De skal så til gengæld arbejde fuld tid, indtil de kan gå på pension engang efter, at de er blevet 70 år.
I Deadline kunne vi den 12. januar høre professor Per Nikolaj Bukh argumentere for, at arbejdsudbuddet udvides med 12.000 personer, hvis de unge ikke tager 10. klasse på efterskole.
Jeg tænkte med det samme, at her har vi en professor, der udtaler sig om noget, han ikke ved, hvad er. For mig, der har været efterskolelærer i mere end 30 år, er det klart, at netop 10. klasse på en efterskole kan noget helt særligt, som også kommer samfundet til gode.
På efterskolen får de unge mulighed for at lære, hvem de selv er, og at turde stå på egne ben. De bliver dannet, oplever fællesskab og opbygger et netværk, der kan hjælpe dem igennem på den længere bane. På efterskolen lærer man at vende sig mod verden og ikke bare mod sig selv.
Det ligger helt centralt i efterskolelærerens opgave, at vi skal fjerne fokus fra individet og i stedet arbejde med fællesskabet.
Vi har brug for langtidsholdbare unge mennesker, og det får vi kun, hvis vi giver dem tid og mulighed for at lære at stå på egne ben. De har brug for tid og rum til refleksion og hjælp til at opbygge sunde fællesskaber.
Du er ikke i tvivl, hvis du bare én gang har hørt en efterskole sammen synge:
Alt hvad vi kom for at give og få
Dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
Fællesskab fødes når JEG bli'r til OS!
Alle unge der har lyst, burde kunne tage 10. klasse på efterskole. Måske kan vi på den måde være med til, at der på den lange bane bliver et samfund, der bedre går op.
Rapporten ”Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022” fra VIVE viser, at rekordmange unge fortæller om ensomhed, om dårligt mentalt helbred og om lav livstilfredshed. I rapporten angiver 40 procent af de 19-årige unge kvinder, at de har haft en psykisk sygdom. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det omkring 15 procent af danske børn og unge, der i dag er i behandling for psykisk sygdom, inden de fylder 18 år.
De unge har brug for, at det pres der hviler på deres skuldre, det bliver løftet lidt, inden de skal vælge en retning for deres videre liv og uddannelse.
De har til gengæld ikke brug for, at professorer og andre reducerer dem til personnumre, man kan udvide arbejdsudbuddet med som ved et fingerknips.
For at få et samfund der hænger sammen, bliver vi nødt til at skabe tid og rum, så de unge kan komme godt igennem deres uddannelses- og dannelsesår, uden at vi står på nakken af dem hele tiden og råber hurtigere, hurtigere.
