Minister, vi har et demokratisk problem
Regeringen kritiseres i øjeblikket for at ekskludere de frie skoler fra undervisningsministerens årlige Sorø-møde. Her er der tradition for, at skolepolitikere og -praktikere mødes for at drøfte et aktuelt emne inden for uddannelses- og skolepolitikken. Årets emne var inklusion i folkeskolen. Og man kan undre sig over, at ministeren tilsyneladende kun interesserer sig for inklusionen i folkeskolen. Man kan også undre sig over, at Frie Skolers Lærerforening og de andre organisationer på det frie skoleområde ikke inviteres med.
Men den manglende invitation er desværre kun en lille del af historien om en regering, som åbenlyst mener, at de frie skoler ikke skal inkluderes i noget som helst.
Pernille Rosenkrantz-Theil var ellers hurtigt ude, da hun var blevet minister. Således blev vi allerede ugen efter hendes tiltrædelse inviteret til hilse på-møde. Her var der store ord om inddragelse i væsentlige problemstillinger, samarbejde og så videre. På mødet gjorde ministeren en del ud af, at hun gerne ville inviteres til debatmøder, men ikke havde så meget til overs for repræsentationsagtige møder.
Siden har det været så som så med kontakten med ministeren. Dette på trods af, at hun har sat en temmelig aggressiv dagsorden for de frie skoler. Tillad mig at nævne i flæng: reduktion af koblingsprocenten, forbud mod muslimske friskoler (ja, måske endda religiøse skoler), loft over antallet af ikke-etnisk danske elever i skolerne, kommunal anvisningsret til de frie skoler, indførelse af sociale taxametre og så videre. Så der er meget at tale om.
Vi har en regering, som vil være børnenes regering. Tilsyneladende vil de ikke være regering for de ca. 150.000 børn og unge, der er elever på frie grund- og efterskoler – eller også vil ministeren bare ikke tale med os.
For efter hilse på-mødet skrev jeg til ministeren og inviterede hende til et debatarrangement med vores kredsbestyrelser. Det var med kort varsel, så fuld forståelse for, at hun blev nødt til at melde afbud. En ministerkalender er fyldt – som i rigtig fyldt. Jeg inviterede hende til vores repræsentantskabsmøde, som hun skulle have deltaget i, men hvor hun meldte fra 1½ time før, hun skulle på. Så fik vi endelig et møde i kalenderen den 27. januar, men da vi samtidig inviterede hende til et møde i vores hovedbestyrelse i marts, så meldte hun fra til mødet i januar. I sidste uge meldte hun så fra til mødet i vores hovedbestyrelse. Nu har Pernille Rosenkrantz-Theil været minister i 8 måneder, og den eneste gang, at vi har talt med hende, var da hun tiltrådte, og vi bare skulle sige hej til hinanden.
Men ikke nok med det. Vores blad, Frie Skoler, har heller ikke kunne få et interview med ministeren. Det er ellers helt almindeligt, at nye undervisningsministre giver interviews til medierne på undervisningsområdet. Men det har ikke kunnet lade sig gøre. Det samme er tilfældet for efterskolernes og friskolernes blad. Så den kritiske presse har heller ikke adgang til ministeren. For ganske nyligt inviterede hun Frie Skoler og 13 andre medier til en times uformel rundbordssamtale. Det bidrager til billedet af en regering, som ikke ønsker en dialog med en kritisk offentlighed, men selv vil styre sit spin.
I det lys bliver den manglende invitation til årets Sorø-møde nærmest en provokation. Vi har en undervisningsminister, som tilsyneladende har meget svært ved at acceptere, at der eksisterer frie skoler, og som er ude af stand til at gøre det, som hun selv lagde op til på hilse på-mødet, nemlig at inddrage sektoren, når der er store dagsordner – ovenikøbet dagsordner, som hun selv er bannerfører for.
Regeringens ekskluderende adfærd skaber et demokratisk underskud, og dens arrogance og magtfuldkomne adfærd er stærkt bekymrende.
Man skal ikke være enig med alle. Man skal heller ikke mødes lige meget med alle. Men som minister er man minister for hele landet – ikke kun for dem, man kan lide.
Jeg håber derfor, at det meget snart lykkes at få en egentlig dialog i gang med ministeren. En fortsat mangel på kontakt vil føre til endnu mere eksklusion. Og lige præcis eks- og inklusion ved jeg, ligger ministeren meget på sinde.