Hvorfor er Folkeskolen vigtig for det danske samfund?

Folkeskolen er en af de vigtigste institutioner, vi har, fordi den jo skal rumme alle børn. Den har en forpligtigelse i forhold til folkeskolens formålsbeskrivelse, som er bred i den forstand, at den siger noget om, at børn skal forholde sig til det nære og det, der er langt væk. I form af fremmede kulturer eksempelvis. Og at de skal lære at leve fællesskab med frihed og folkestyrer. Der står mange gode ting i formålsbeskrivelsen.

Hvorfor er de frie skoler vigtige?

Fordi de er udtryk for en mindretalsret, som vi stadig har i det danske samfund. Hvor en kreds af forældre, som kan have et værdisæt, der er anderledes end flertallets, kan oprette deres egen skole. Og den mindretalsret er en frihedsrettighed, som ikke kan betales i penge. Den siger noget om, at vi kan være forskellige i vores samfund, men det gør ingen skade. Vi har mulighed for at gøre noget sammen under alle omstændigheder.

I forhold til den mindretalsret, så er der jo forslag om at stoppe tilskuddet til skoler med mere end 50 procent ikke-vestlige elever? Hvad siger du til det?

Det er vi imod. Og det er jo et godt eksempel på den frihedsrettighed, som jeg taler varmt for, som omfatter minoriteters ret til selv at vælge- at den er under pres. Og det, synes jeg, er ualmindeligt meget bedrøveligt.

Er der noget overordnet i den danske skolemodel, som du gerne vil ændre?

Jeg synes, den indretning vi har på skolevæsenet er rigtig god. Med den fælles folkeskole og samtidig de muligheder for, at man kan oprette den frie grundskole på et andet værdigrundlag og pædagogisk grundlag end det, der er i folkeskolen.

Flere og flere elever er søgt fra folkeskolen og over i de frie skoler – hvad er den rette balance mellem de to?

Det er meget svært at komme med en balance, fordi du kan tage et område som Fyn, Ryslinge for eksempel, hvor der er tradition for at have mange frie skoler. Og du kan have en del af Vestjylland, hvor det er en usvigelig tradition, at rigtig mange unge går på efterskoler. Man har nogle traditioner rundt i samfundet, som bygger på en lokal kultur. Det viser, at det er meget svært at lave firkantede kasser og sige: sådan og sådan skal der være inde i den her kasse, og der må kun være X antal procent af alle mulige typer skolelever. Men derfor synes jeg alligevel, at folkeskolen skal være den største, når vi sammenligner mellem frie skoler og folkeskolen. Folkeskolen skal jo rumme samfundet og rumme den forskellighed, der er i det danske samfund, og det er en jo en demokratisk kvalitet i sig selv, at du har en offentlig skole, der kan det. Vi skal gøre os meget umage med, at det stadig er tiltrækkende at komme i folkeskolen, og at den søges af de fleste. Så vil jeg ikke lægge mig på et bestemt procenttal, fordi det har sin egen historie, når man måler procenter. Det, man kan sige, er, at frie skoler er en udfordring til folkeskolen, fordi folkeskolerne skal kunne overbevise mange forældre om, at folkeskolen er det rigtige valg. Og det må man gøre sig umage med. Nu tænker jeg for eksempel på Københavns Kommune, som har en relativt høj andel af børn, der går på frie skoler. Det er jo en udfordring, og derfor må Københavns Kommune løfte den udfordring, så det kan ses.

Koblingsprocenten – hvor er det rette niveau for den?

Vi har lige behandlet et forslag, som løfter koblingsprocenten til 76 procent, og som begrunder det med, at den ene procent forventes at gå til inklusion. Det har Radikale Venstre accepteret. Og vi har sagt ved førstebehandling, at vi ikke mener, at den skal være højere.

Så 76 procent er det rette tal?

Det er det tal, vi har accepteret. Med den begrundelse, at den 76. procent er til inklusion.

I Grundloven hedder det, at undervisningen skal ’stå mål med’ folkeskolen. Hvad betyder det?

Det betyder, at de skal kunne sammenlignes, således at de frie skoler ikke leverer dårligere resultater end folkeskolen.

Så det handler om resultater?

Ja, at ’stå mål med’ betyder, at de skal kunne levere det samme, som folkeskolerne kan levere.

Men levere hvad? Handler det her om fag eller værdier eller noget andet?

Det er fag og indhold i et vist omfang. Eleverne skal være lige så gode til engelsk i frie skoler som folkeskolen som tommelfingerregel. Og der taler vi ikke på decimaler eller noget i den retning. De skal lære engelsk på en måde, der gør, at de kan bruge det, som elever i folkeskolen kan. De skal evne matematik i samme omfang. Det skal ikke være ringere at gå i en fri skole, end det er at gå i en folkeskole.

Men hvor fagligt frie skal skolerne have lov at være?

Det skal kunne stå mål med det, der foregår i folkeskolen. Det skal kunne sammenlignes med folkeskolen på en måde, der ikke falder ugunstigt ud for de frie skoler. Det er jo klart, at hvis du går på lilleskole, så lærer du andre sociale kompetencer, end du eksempelvis lærer på en folkeskole i Gentofte. Fordi der er en bestemt politisk undertone i lilleskolerne. Det ved vi alle sammen. Det er det valg, forældrene har truffet. Men derfor skal den undervisning, der foregår i en lilleskole stadig væk stå i mål med folkeskolen – de skal stadig kunne læse, når de går ud af en lilleskole.

Hvordan ser du fremtiden for de frie skoler i Danmark?

Jeg tror stadigvæk, der er et bredt flertal i Folketinget, der deler de grundholdninger, som jeg har givet udtryk for med forholdet mellem folkeskolerne og de frie skoler.

Så du regner med, at det fortsætter som nu?

Det vil jeg arbejde stærkt på, at det gør.