Hvorfor er folkeskolen vigtig i Danmark?

For mig så er folkeskolen et af de mødesteder, der binder børn sammen fra alle samfundslag, og derfor også et af de mødesteder, der er med til at inde hele vores samfund sammen. Fordi når børn mødes, så mødes børns forældre også, og det tror jeg, giver en bedre sammenhængskraft for hele vores samfund. Det er den ene ting. Den anden ting, som, jeg også synes, er vigtig, er, at det giver mere lige chancemuligheder for alle børn, at alle børn har ret til en fri skolegang. Det er noget af det, jeg kæmper allermest for som socialist. Uanset hvor man er født, så har man de sammen muligheder for at udleve sine drømme.

Hvad så med de frie skoler, hvorfor er de vigtige – hvis de er vigtige?

De frie skoler er vigtige, og det er de fordi, at de kan være et pædagogisk alternativ til den skole, der bygger på en bestemt pædagogik, som det pågældende flertal i folketinget nu har bestemt. Og det kan der jo være brug for. Jeg synes for eksempel, det er fint, at der er forældre, der siger: vi synes ikke, at folkeskolereformen er det bedste for vores børn, vi vil gerne over og have et pædagogisk alternativ, hvor man for eksempel ikke har tests, eller hvor man har mange flere tests, og derfor vælger vi det til børnene. Det kan også være et sted, hvor man simpelthen vil bygge skoler på et udvidet eller et andet værdisæt, for eksempel grundtvigianske friskoler. Det synes jeg, er vigtigt. Men for mig skal det være et alternativ for en mindre gruppe i befolkningen. Det er ikke meningen, at det skal være sådan en decideret konkurrence i folkeskolen.

Når du siger det på den måde, så lyder det som om, at du i dag ser de frie skoler som deciderede konkurrenter?

Jeg mener, at der er en ulige konkurrence på den måde, det fungerer på i dag. Jeg mener, at folkeskolen i højere grad står med ansvaret for at løfte de elever, der kommer fra udsatte hjem. Jeg er med på, at friskolerne, især friskolerne, løfter et stort socialt ansvar, men jeg mener stadig, at når alt kommer til alt, så hænger det grundlæggende sociale ansvar på folkeskolerne, fordi der stadig er nogen, især privatskoler, der undgår deres sociale ansvar. Så jeg vil gerne lave hele tilskudssystemet om, så man fik flere penge som friskole, hvis man tog elever fra svagt stillede hjem, og man fik markant færre penge, hvis man tog elever fra ressourcestærke hjem. Og det ville betyde, at de friskoler der netop løfter deres ansvar, vil få flere penge end i dag. Og nogle af de privatskoler der ikke gør, de vil få markant færre penge end i dag.

Hvordan måler man det?

Du har faktisk allerede nogle socioøkonomiske kriterier, som du kan måle på. Det gjorde man for eksempel i Køge, hvor jeg var børneudvalgsformand, og der er det blandt andet på forældrenes indkomst, men det er også på, at er man skilt, er forældrene 1. eller 2. generationsindvandrere, altså man lægger ligesom nogle kriterier ned over børnene, som man ved, kan være med til at udfordre børnene. Og så lige en helt anden ting, som er lidt crazy, men som du kan overveje. Det er, at jeg gerne ville lave et eksperiment, hvor man tog og gjorde et antal friskoler og et antal privatskoler og et antal folkeskoler til folkefriskoler, og jeg så gerne, at alle de folkeskoler der står overfor at lukke, at de fik muligheden for at blive folkefriskoler, og en folkefriskole for mig er præcis det samme som en selvejende daginstitution, hvor de får 100 procent tilskud, og de har 100 procent frihed ligesom i dag som friskolerne, altså lige så meget frihed som friskolerne har i dag. Til gengæld så kan de ikke afvise børn, og de kan ikke tage brugerbetaling. Det kunne jeg godt tænke mig, at man fik udbredt, fordi jeg tror på, at det ville tage det bedste for folkeskoleverdenen og det bedste fra friskoleverdenen, og mere frihed med endnu mere engagerede forældre, men også uden at selektere børn. Det tror jeg på. Og det er noget af det, jeg vil arbejde for i fremtiden.

Det leder hen til spørgsmålet om, hvor mange elever der må gå på frie skoler i Danmark?

Jeg synes, at det er svært at sætte præcise tal på, men altså hvad jeg synes, var naturligt, ville være omkring ti procent på landsplan. Og det er ikke fordi, at der ikke må være lidt mere end ti procent, det mener jeg faktisk, er imod hele friskoletankegangen, hvis vi skulle sidde og styre det. Men når procentsatsen er kommet så højt op, som den er i dag, så betyder det, at der er kommuner, hvor at den for eksempel. er oppe på 35 procent (…) Og det er for mange. Her mener jeg, at den nuværende statistik er et udtryk for, at man har nogle kommuner, hvor at privatskolerne begynder at være en næsten lige så stor spiller som folkeskolen, eller lige så stort tilbud. Og det er ikke privatskolerne eller friskolernes skyld, det er politikere, der ikke har tænkt sig om, da de lukkede skoler. Men ikke desto mindre så synes jeg, at det er for mange.

Hvad kan man så gøre for at gøre det tal mindre?

Den ene ting er selvfølgelig at gøre folkeskolen bedre. Og sørge for at nogle af eleverne vender hjem, altså det er blandt andet med lavere klassekvotienter, med lærere der har mere tid til forberedelse. Og så tror jeg på flere timer med to voksne. Men jeg tror, at den der klassekvotient betyder meget. Hvis man kan se, at man på en friskole en kilometer væk kan man sende sit barn hen i en klasse med 22 elever, og på den lokale folkeskole der går der 29 elever. Så kan jeg godt forstå, at man tænker, at nåh, så skal mit barn da derhen. Den anden ting er, at jeg gerne ville jeg gerne give alle de friskoler, der ligger ude i yderområderne – og som er pressede fortsat selv med det nuværende tilskud – muligheder for at blive folkefriskole. Vende hjem i det kommunale fællesskab, få 100 procent i tilskud, men have de samme frihedsgrader som friskolerne har, som de har nu.

Koblingsprocenten den har været på 71 procent, men kommer nu op på 76 procent: Hvor skal den ligge?

Jeg synes faktisk hverken, at den skal ligge på 71 eller 76 procent. Jeg mener, at den er blevet for høj, fordi nu får alle skoler 76 procent. Jeg mener, at svaret ligger i midten i SF’s bud på et socialt tilskud. Fordi de friskoler, der ligger ude i yderområderne, som kæmper for at få elever, for dem er 71 procent lig med, at de skal lukke, så det er her alt for lavt. For de privatskoler som har masser af elever, og som kan tage en højere brugerbetaling inde i storbyen, der er 71-72 procent rigeligt. Så jeg mener, at man skal igen skelne mellem, hvad er det for en skoleform, eller hvad er det for et tilbud, og så mener jeg, at det der socioøkonomiske tilskud vil løse det problem.

Et andet spørgsmål vedrørene Grundlovens paragraf 76: Hvordan tolker du det at stå mål med?

Det tolker jeg egentlig sådan, at vi her fra Folketinget har lavet nogle fælles mål, hvor vi siger, her er, hvad vi regner med, at eleverne skal kunne, når de forlader folkeskolen, og det skal friskolerne også sørge for, at deres elever kan, og det kan de så gøre på den ene eller den anden måde. Så længe de når hen til de mål.

Så hvor fagligt frie skal de have lov at være? Skal de følge strømningerne i folkeskolen?

Nej, det skal de ikke. Eller det bestemmer de selv. Hvis friskolerne synes, at det er en god ide, må de da gerne gøre det, men det er ikke det, jeg opfatter som en af kernefrihederne for friskolerne. Det er, at de selv bestemmer, hvordan de vil nå hen til målet (…) Hvis der er friskoler og privatskoler, der vil indføre 30 nationale tests i stedet for de ti faste, vi har i dag, lad dem gøre det, hvis der er nogen, der slet ikke vil have nationale tests, lad dem gøre det. Så længe de når hen til de fælles mål, som vi har sagt, vi skal nå til (…) Vi har jo et ansvar for, at alle elever kommer ud med de samme forudsætninger for at begå sig på en ungdomsuddannelse, uanset om de tager den ene eller den anden skoleform.

Hvordan synes ud, fremtiden ser ud for de frie grundskoler i Danmark? Vi har jo haft en del debat om de frie skoler på det seneste med hensyn til skærpet tilsyn og så videre.

Jeg tror egentlig, at fremtiden ser meget fin ud for privatskolerne og friskolerne, fordi jeg egentlig oplever, at der er stor opbakning til private og friskolereformen i Danmark. Og det er der også i mit parti for eksempel, så jeg oplever slet ikke, at der er et flertal for at lave grundlæggende ændringer af friskolereformen (…) Hvis jeg også må rette en kritik af friskolesektoren, så synes jeg, at de har været uimodtagelige overfor kritik. Jeg har ment fra start, at man skulle styrke tilsynet, fordi jeg mente, at hvis ikke vi styrker tilsynet på friskolerne, så var jeg bange for, at man med tiden vil lave grundlæggende ændringer af hele friskoleformen. Hvor jeg mener, det skulle man ikke gøre – man skulle bare styrke tilsynet, så man var sikker på, at det der foregik med vores børn rundt omkring, det var godt. Og det synes jeg, at man var meget vævende om i starten, og at man så det som et angreb, hvor jeg synes, at det stærke tilsyn er lige præcis det modsatte af angreb, det er en nødvendighed for, at folk kan have frihed (…) Men det vi har gjort nu, det er jeg glad for, så jeg er egentlig ret sikker på, at vi også har stærke friskoler i fremtiden.

Når du siger, at sektoren har været uimodtagelig over for kritik, hvem tænker du så på?

Både foreninger og andre – som jeg har en god dialog med og sådan noget, men jeg synes reagerer kraftigt: Så er vi ved at bevæge os over mod Nordkorea, eller så er politikerne ved at udslette den frie skole, fordi man vil have flere personer ansat i Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, red.), eller fordi vi vil sikre, at børn ikke får udemokratisk undervisning. Det er lidt Peter og Ulven. Man skal tage sine kampe, synes jeg, og der synes jeg, at man har taget de forkerte kampe. Det har været det sammen med de mange dygtige friskolefolk, jeg kender, som fordi jeg har været ude og sige, at man skulle styrke tilsynet, så har de sagt: Vil du slet ikke have friskoler? Jo, det vil jeg gerne, men de skal have et stærkt tilsyn.

Til allersidst Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti snakker om, at de muslimske skoler bør lukkes eller skal have fjernet deres tilskud, hvis de har over 50 procent elever med ikke-vestlig baggrund. Hvordan forholder I jer i SF til de her forslag?

Jeg synes faktisk netop, at hele den kamp vi i SF har kæmpet for at styrke tilsynet, var jo netop for at undgå sådan nogle forslag. Fordi når man har et rigtig stærkt tilsyn, så bliver de muslimske friskoler, som ikke passer på vores børn, de bliver lukkede. Altså så behøver du ikke at tage tilskuddet fra dem, hvis de har over 50 procent af elever, der er af anden etnisk herkomst. Jeg synes, at det er.. jeg synes egentlig, at Socialdemokratiets forslag er uintelligent, fordi det ikke løser vores grundlæggende problem (…) Hvad med dem der bliver 4. generation, dem tager forslaget ikke højde for. Skal de internationale skoler have taget tilskuddet? Det er jo ikke dem, de vil gå efter, vel? Så nej, det synes jeg ikke, er et klogt forslag. Men jeg synes, at det er en vigtig debat at tage, om det er godt for integrationen, at der er skoler med 100 procent elever med anden etnisk herkomst, eller der er skoler med 100 procent elever med anden etnisk herkomst? Og de børn de bor i et udsat boligområde, hvor der er 85 procent med anden etnisk herkomst, når de så går på gymnasiet, så kan de snart også vælge et muslimsk gymnasium. Det mener jeg, er usundt både for børnene og for vores fællesskab. Jeg tror bare ikke, at det forslag er løsningen.