FSL har udsendt strejke- og blokadevarsel

Omkring 1000 ansatte på frie grundskoler og efterskoler kan gå i strejke fra den 4. april

D 2. marts 2018

af Jesper Fjeldsted, Journalist
OK18

Frie Skolers Lærerforening har i dag, torsdag, sendt strejkevarsel til Moderniseringsstyrelsen for omkring 1000 ansatte på 58 frie grundskoler og efterskoler.

Varslet er koordineret med de øvrige organisationer i Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg (CFU) og Statens og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF).

Med varslet skal de udtagne medlemmer nedlægge arbejdet fra den 4. april, medmindre parterne med forligsmandens mellemkomst inden da enes om en aftale. Varslet indebærer også, at stillinger på de udtagne skoler vil være under blokade, hvis strejken træder i kraft.  

Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, ærgrer sig over, at det er nødvendigt at sende konfliktvarsel:

»Jeg ville rigtig gerne have undgået denne situation. Men vores arbejdsgivere i staten har i forhandlingerne afsløret en sådan ringeagt for de offentligt ansatte, at vi ikke har andre muligheder. Deres lønmæssige tilbud sikrer ikke engang vores realløn, og de har ikke været parate til at indgå en aftale om vores arbejdstid. Derfor sender vi nu et konfliktvarsel. Men vi gør det i håbet om, at det kan åbne deres øjne for de problemer, vi har, og få dem til at indgå en overenskomst, så vi undgår en konflikt, som ingen kan være tjent med«, siger Uffe Rostrup.  

De udtagne medlemmer og deres tillidsrepræsentanter er blevet informeret særskilt om, hvilke konsekvenser en eventuel strejke har for dem.

Disse 58 skoler er udtaget til strejke

Medlemmer der er udtaget til strejke fra den 4. april vil modtage konfliktstøtte fra den første strejkedag og frem til en lockouts begyndelse.

Fra lockoutens første dag vil du som medlem blive tilbudt konfliktlån – som alle de andre, der er i konflikt. Det gælder også, hvis du arbejder på en af de tre skoler, der er friholdt fra lockout, men udtaget til strejke. 

Ballerup Ny Skole
BGI akademiet
Bogø Kostskole
Bregninge-Bjergsted Friskole
Broby Friskole
Broby Sportsefterskole
Brøderup Efterskole
Busses Skole
Børneskolen Bifrost
Deutsche Schule Hadersleben
Feldborg Frie Børneunivers
Filipskolen   Aalborg
Flemming Efterskole
Friskolen af 2008
Friskolen Asgaard
Friskolen i Lemming
Gjerndrup Friskole
Gram Efterskole
Gødvad Efterskole (friholdt fra locout)
Haderslev Realskole (friholdt fra lockout)
Hareskovens Lilleskole
Højbo Friskole
Høng Efterskole
Høng Privatskole
Idrætsefterskolen Grønsund
Kalundborg Friskole
Klostermarksskolen
Kongeådalens Efterskole
Ladelund Efterskole
Langtved Friskole
Levring Efterskole
Lyngbjerggaardskolen
Lystruphave Efterskole
Mentiqa Nordjylland
Nyborg Friskole (friholdt fra lockout)
Osted Fri- og Efterskole
Osted Fri- og Efterskole
Roskilde Lille Skole
Rygaards Skole
Sankt Pauls Skole
Sdr. Feldings Efterskole
Silkeborg Efterskole
Skanderborg Realskole
Skolerne i Oure Sport & Performing Arts
Skørbæk-Ejdrup Friskole
St. Andst Efterskole
Studsgaard Friskole
Svenstrup Efterskole
Svindinge Friskole
Sæby-Hallenslev Friskole
Th. Langs Skole
Taastrup Realskole
Vejen Friskole
Vestegnens Privatskole
Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole
Vokslev Friskole
Vor Frue Skole
Aalborg Friskole

deltag i debatten