Forældre med corona-hjemsendte børn får nu ret til barselsdagpenge
Et nyt lovforslag, som forventes at træde i kraft 1. oktober, gør det muligt for forældre at få op til 10 dage med barselsdagpenge, når de er nødt til at blive hjemme og passe deres barn på grund af corona.
Lovforslaget et fremsat på baggrund af en aftale indgået imellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening for at sikre forældre en indtægt, når alle muligheder for en lokal løsning er opbrugt.
Er det ikke muligt at arbejde hjemme, at bytte vagt, at afspadsere eller bruge en omsorgsdag eller barnets første og anden sygedag er det med lovforslaget muligt at få barselsdagpenge.
Ifølge forslaget gælder dagpengeretten både, når barnet selv er smittet, og hvis barnet er hjemsendt efter smittetilfælde i skole eller daginstitution.
Aftalen kort
- Forældre med børn til og med 13 år kan få op til 10 dage med barselsdagpenge pr barn frem til 31. december 2020.
- Betingelserne for barselslovens for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet, skal være opfyldt.
- Det er et krav, at ingen af de samboende forældre har mulighed for hjemmearbejde, ikke har omsorgsdage eller afspadsering til rådighed.
- Hvis barnet selv er konstateret smittet med corona skal forældrene også have brugt barnets 1. og 2. sygedag.
- Forælderen, som er hjemme, må ikke modtage løn for dagene hjemme.
- Der kan kun gives støtte til en forældre pr hjemsendelsesdag.