Folkeskolelærerne fik en arbejdstidsaftale – nu er det vores tur

Med et flertal på to tredjedele stemte lærerne på det kommunale område i går en ny arbejdstidsaftale hjem til folkeskolen. Det betyder, at efter syv et halvt år med Lov 409 har man nu i kommunerne igen udsigt til at arbejde efter aftalte forhold.

Som man kan se af stemmetallene, er det langt fra alle lærerne, der er tilfredse med resultatet af aftalen, og det er derfor helt afgørende for aftalens succes, at både de faglige organisationer og Kommunernes Landsforening arbejder aktivt for også at få aftalen til at leve.

For aftalen er meget anderledes end den aftale, som vi alle sammen mistede i 2013. Aftalen baserer sig på lokalt samarbejde, mens de aftaler, vi havde før Lov 409, baserede sig på faste krav, som ledelsen skulle overholde. Hele ideen bag den nye aftale er, at man skal have det lokale samarbejde til at fungere, og derfor bliver tillidsrepræsentanten en helt central figur på skolerne.

Aftalen regulerer ikke, hvor højt et loft der er over undervisningstiden. Der står heller ikke noget om, hvor megen forberedelsestid den enkelte skal have. Så det er ikke en aftale, som den vi kendte før 2013. I stedet er det en aftale, som i meget høj grad respekterer ledelsens ret til at planlægge lærernes arbejdstid. Men ud over at respektere ledernes ret til at lede og fordele arbejdet, så beskriver aftalen også ledelsens pligt til at inddrage og samarbejde med lærerne. I ledelsespligten beskrives det blandt andet, at lærerne skal have opgjort deres præsterede arbejdstid fire gange om året. De skal have deres opgaveoversigt senest fem uger før normperioden starter, og de skal sættes tid på alle undervisningsopgaver, og der skal estimeres tid på forberedelsen og på alle opgaver, som forventes at tage over 60 timer. Og det er vigtigt. For nu kan det gøres til genstand for fagretslig behandling – altså en sag – hvis skolens leder ikke inddrager lærerne og tillidsrepræsentanten i planlægningen. Det kan det ikke med Lov 409.

Vi har i foreningen de seneste syv et halvt år fået mange henvendelser om arbejdstidens tilrettelæggelse ude på skolerne, og vi ved, at alt for mange – måske helt op til omkring 40 procent af skolerne – har indrettet arbejdstiden på en måde, som strider mod Lov 409. Selve indholdet af den måde arbejdstiden fungerer på, kan såmænd være god nok, men det kan kun lade sig gøre, hvis der er indgået en lokal aftale. Det ønsker skolelederne nogle steder ikke, og da lærerne samtidig er bange for at få fuld tilstedeværelse, hvis de siger noget til det, så lever lærerne med lederens måde at gøre tingene på.

Derfor skal vi også på de frie skoler have en ny arbejdstidsaftale. Vi kan ikke leve med en aftale, hvor det er lederne, som opfinder arbejdstidsreglerne – det er der ikke meget aftale over.

Derfor skal vi nu også i gang med at snakke arbejdstid på det frie skoleområde. Men tænk nu ikke, at vi skal lave noget, der er helt anderledes end det, som er aftalt i folkeskolen. For det har været meget vanskeligt at komme så langt, som parterne på det kommunale område er nået. Nu skal vi lave den samme øvelse med staten. Øvelsen bliver at oversætte den aftale, som netop er stemt hjem i kommunerne. Den skal blandt andet tilpasses døgnarbejde, og samarbejdet mellem kommune og lærerkreds, som er indgående beskrevet i aftalen, skal afløses af noget andet af samme værdi i den statslige aftale. Vi kan ikke leve med, som det ellers er for vane, igen at blive spist af med noget, som ligner kommunernes, men er 10 procent dårligere. 

Hvis det lykkes os at få overført aftalen til de frie skoler, så vil vi være kommet af med Lov 409 og igen fået regler for, hvordan der skal laves skole på det frie skoleområde. Aftalen adresserer hovedparten af de udfordringer, som vi er stødt på i vores sagsbehandling i den tid, som vi har haft Lov 409.