Find gode løsninger lokalt, når din skole åbner
Så fik vi retningslinjerne for genåbningen af grundskolens store klasser og nogle meget foreløbige retningslinjer for efterskolerne. Og det er nødvendigt at skelne tydeligt mellem de to skoleformer, for situationen er meget forskellig.
Lad mig starte med at konstatere, at genåbningen for de mindste klasser er gået rigtigt godt. Selvfølgelig har der været udfordringer på enkelte skoler, men i det store og hele, så er genåbningen gået forbløffende fint.
Derfor har det også været foreningens mål at sørge for, at så mange skoler som overhovedet muligt kunne få mulighed for at åbne igen i forbindelse med fase 2 af genåbningen af skolerne. Med andre ord: Det skulle være den enkelte skoles mulighed for at genåbne, der skulle afgøre, om det var muligt, og ikke ideen om, at hvis nogen ikke kan åbne, så må ingen åbne. For det er vigtigt at gå i skole – faktisk noget af det vigtigste overhovedet.
Og vi kan nu konstatere, at fra på mandag er det igen muligt for skolerne at åbne for alle elever. Det er glædeligt, at elever og lærere nu kan komme tilbage og afslutte skoleåret sammen.
Retningslinjerne for den første fase af grundskolernes genåbning var ret restriktive. Men på grund af det faldende smittetryk har sundhedsmyndighederne slækket på kravene til anden fase, hvilket meget tydeligt skinner igennem i de retningslinjer, som ministeriet udsendte i går.
Jeg vil appellere til, at skolerne udviser sund fornuft, når de nu skal i gang med anden del af genåbningen. Således kunne det mange steder give mening at begrænse antallet af lærere, der har deres gang i de enkelte klasser, så smitterisikoen på skolen begrænses. Og kravet om forskudte møde- og pausetider er også værd at tage med ind i overvejelserne.
Mange lærere glæder sig meget til at returnere til skolerne, men der er også mange, der er meget nervøse. Det er vigtigt, at der er plads til begge grupper, når lærerne nu skal tilbage til skolen.
For corona-krisen er ikke overstået, og der skal stadig tages mange forbehold i forbindelse med undervisningen. Derfor skal skolerne og lærerne hverken have en laissez-faire-holdning eller en alt for strikt holdning til genåbningen. Man skal finde en lokal balance. Det kan man gøre ved at inddrage lærerne i ledelsens beslutninger, have et højt informationsniveau om, hvad skolen gør og hvorfor, samt at betrygge de mange lærere, som er utrygge ved deres tilbagevenden til skolen.
Retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen er ikke klare. De har i meget høj grad karakter af anbefalinger, og det er på et plan ærgerligt, da klare retningslinjer er meget lettere for både ledere og lærere at agere i. Men den lokale fortolkningsret giver også nogle muligheder. Muligheder for, at arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten i samarbejde med skolens ledelse kan skabe lokale forhold, som alle kan se sig i.
Ændringerne i Sundhedsstyrelsens vejledning skyldes, at smittetrykket er lavt og fortsat falder, og at den første fase af genåbningen gik godt. Derfor har jeg også tiltro til, at man vil kunne lave nogle gode lokale løsninger på tilbagevenden til grundskolerne.
Situationen på efterskolerne er en helt anden, og retningslinjerne afspejler, at det er helt anderledes og mere rabiate retningslinjer, der skal til, når efterskolerne skal åbne. Og sådan skal det være. Det har faktisk været svært at finde en løsning, som både tilgodeser muligheden for, at eleverne kan vende tilbage, og sundhedsperspektivet i genåbningen.
Vi har i Frie Skolers Lærerforening kæmpet med næb og klør for, at ikke kun skolernes og elevernes perspektiv blev tilgodeset i genåbningen af efterskolerne, men også lærernes og de øvrige ansattes perspektiv. Derfor skal skolerne for eksempel sørge for, at der stilles værnemidler til rådighed for de lærere, der skal have tilsyn med coronasmittede elever.
Hele øvelsen omkring tilblivelsen af genåbningsplanen for efterskolerne er vanskeliggjort af, at eleverne lever på skolerne 24-7, og at de ofte er langt hjemmefra. Intentionen bag genåbningsplanen er derfor, at man prøver at begrænse elevernes omgangskreds, når de er på skolen, og det bør være bærende i den lokale plan for genåbningen på den enkelte skole.
Før genåbningen kan effektueres, skal der udarbejdes en beredskabsplan, som både ledelse, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant skal være med til at udarbejde. Jeg håber, at det på denne måde bliver et fælles projekt at få genåbnet efterskolerne – i fællesskab og på et fælles grundlag.
Det er glædeligt, at genåbningskriterierne for alle elever i grundskole og på efterskoler nu er på plads. Der er ikke noget, der er nemt på skolerne i øjeblikket, og derfor skal I passe godt på hinanden i forbindelse med genåbningen af skolerne.