Drop nu de obligatoriske sprogprøver, og lad lærere og børnehaveklasseledere træffe de rigtige beslutninger

Regeringen vil forlænge ordningen med obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen på skoler, hvor mere end 30 procent af børnene kommer fra udsatte boligområder.

Jeg vil på det kraftigste opfordre undervisningsministeren, som selv har udtrykt skepsis i forhold til dele af ghettopakken, til at gøre sit yderste for at overbevise resten af regeringen om, at den skal droppe sprogprøverne i børnehaveklasser i udsatte områder.

Regeringen har netop fremsat et lovforslag, som vil forlænge ordningen. Men det er symbolpolitik, som ingen værdi har i skolen, og det går i urimelig grad ud over de 6-årige, som bliver utrygge og pressede fra allerførste skoledag. 

De obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen er en del af den såkaldte ghettopakke, som blev vedtaget i 2018. For øjeblikket er der tre frie skoler og otte folkeskoler, som er forpligtet til at afholde prøverne i børnehaveklassen og lade resultatet afgøre, om eleverne kan fortsætte i 1. klasse.

Det er helt uhørt, at frie skoler på den måde dikteres, hvem der må gå i skolens enkelte klasser. På alle andre områder vælger de frie skoler selv, hvilke test og andre evalueringsformer de vil anvende, og sådan burde det også være, når det gælder sprogprøverne.

Og helt overordnet er det ikke i orden at indføre særlige obligatoriske prøver på 11 skoler uden at stille samme krav til alle andre. Det er forskelsbehandling, som ikke kan retfærdiggøres, slet ikke når prøverne ikke virker efter hensigten. I begyndelsen af 2023 offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet selv en undersøgelse gennemført af TrygFondens Børneforskningscenter og Epinion, og den viste, at der ikke er nogen positiv effekt af sprogprøverne.

Alligevel vælger regeringen nu at se stort på dette og fremsætter lovforslag om at lade de obligatoriske sprogprøver fortsætte. Det var fra starten en stor fejl at indføre et system, hvor elever i børnehaveklassen dumper på baggrund af en sprogprøve. Det er en udansk måde at drive skole på. Lærere og børnehaveklasseledere kan sagtens vurdere, om en elev er klar til at gå i 1. klasse. Det har vi gjort i al den tid, børnehaveklassen har eksisteret.

Nogle gange er der altså meget langt fra Christiansborg og ud til den skoleverden, som lærere, børnehaveklasseledere og elever befinder sig i. Lærere og børnehaveklasseledere er de bedste til at vurdere, om en elev har så store sproglige vanskeligheder, at der skal sættes ind. Og indsatsen kan være et ekstra år i børnehaveklassen, hvis det giver mest mening, men i stedet for at bruge ressourcerne på at teste eleverne op til tre eller fire gange i børnehaveklassen, så burde undervisningen prioriteres. For det er jo undervisning, der løfter eleverne – ikke formålsløse test.